- Project Runeberg -  Om Poncelet's Betydning for Geometrien. Et Bidrag til de moderngeometriske Ideers Udviklingshistorie /
14

(1878) [MARC] [MARC] Author: Elling Holst With: Sophus Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Efter Renaissancen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II



Det er bekjendt, hvorledes de mathematiske Studier i Europa
uddøde med den klassiske Kultur overhovedet. En abstrakt
Videnskabelighed havde ikke ligget for Romerne og laa endnu mindre
for de Barbarer, hvis Herredømme afløste deres. For Occidenten
var i flere Aarhundreder Boethius’s lave Standpunkt den høieste
mathematiske Lærdom. Først fra ca. Aar 1000 kan man regne en
tydelig noget raskere Udvikling, udgaaet fra Gerbert’s (Sylvester
II’s) Skole, og denne friskere Strømning synes at kunne følges
tilbage til Araberne[1]. De „arabiskeCifre, den arabiske Flid i
Udregningen af nøjagtige trigonometriske Tabeller og den arabiske
Algebra med sine forskjellige Forkortelser, et begyndende
Tegnsprog, modtageligt for en høi Udvikling, begynder efterhaanden at
vinde Udbredelse blandt Occidentens Lærde, og i Begyndelsen af
det 13de Aarh. møde vi atter en stor Mathematiker Leonardo Pisani,
værdig at nævnes som en Aandsfrænde af de store Grækere og
Arabere.

Men Geometrien ligger nede. Det er Algebraen og
Astronomien med dens Hjelpevidenskab Trigonometrien, som man lærer
at dyrke; det er paa disse Videnskaber, de faa Mathematikere
lægge al sin Flid. End ikke paa Universiteterne læses der i 14de
og 15de Aarhundrede ofte over mere end i det høieste 1ste Bog
af Euklid[2] og denne holdes som af rette Begyndere for vanskelig
nok. Medens fra det 16de Aarhundrede Algebraen ved Løsningen
af 3die og 4de Grads Ligninger, og senere Vieta’s vigtige
Opdagelser og Forbedringer af Tegnsproget, medens den negative
Løsning af en Opgave, Ideerne om Ligningers Rødder etc. etc.

[1] 1
[2] 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:27:48 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/poncelet/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free