Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Monge's geometriske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herom siger han: „Denne blandede Methode hviler, som man
„ser, paa Betragtninger fra den deskriptive Geometri, paa de
„Resultater, som Anvendelsen af Analysen paa Geometrien skaffer,
„og paa Bogstavregningens almindelige Principer. Det er sjeldent,
„man har alle disse tre Hjelpemidler nødig, ofte er den blotte
„Projektionsmaade tilstrækkelig til at bevise plangeometriske
„Sætninger, som det vilde falde vanskeligt at bevise direkte; herpaa
„afgive Monge’s Værker mærkelige Exempler“.
Det andet Exempel er Sætningen om den Pascal’ske Sexkant
udtalt paa den Maclaurin’ske Maade. (se ovenfor Kap. II p. 20);
den bevises analogt med forrige[1]; det tredie bestaar i et Bevis
for, at den reciproke Polarkurve til et Keglesnit selv er et
Keglesnit; det er mærkeligt, forsaavidt han projicerer saaledes, at de
to givne Keglesnit giver to Cirkler, uden at han dog undersøger,
om eller hvorvidt dette altid er muligt.
Foruden at denne Afhandling direkte har indgivet Poncelet
Ideen til hans Projektionstheori, og dens Methoder længe var blandt
hans hyppige Hjelpemidler, er den tillige mærkelig ved det Bidrag
til Litteraturkjendskabet, som den yder sin Samtid, der synes at
have havt Tilbøilighed til mere at studere Fænomenerne selv end
deres Oprindelse og hvad der tidligere var fundet om dem.
Brianchon citerer en stor Mængde Forfattere, ligefra Pappus til
Simson, de Lahire og endnu yngre. Dog henfører han den
Pascalske Sexkant til Maclaurin og Braikenridge.
I Aaret 1810 fremstaar der et andet Tidsskrift Annales de
mathematiques pures et appliquées[2], der, gjennem en Aarrække
(1810
-31) en Gang om Maaneden fra Byen Nimes udsendte et
Kvarthefte, hvis blandede mathematiske Indhold ogsaa i særlig Grad er
skikket til at fængsle dens Opmærksomhed, der studerer de
modern-geometriske Ideers Historie. Det redigeredes af Gergonne,
de to første Aargange i Forbindelse med Lavernède. Medens den
sidstes Navn ganske er glemt, er Gergonne’s gjennem dette
Tidsskrift paa det nøieste knyttet til Geometriens Historie. Gergonne
var en ivrig og elegant Analytiker. Den analytiske Geometri, som
gjennem. Monge’s Elev Biot var bleven meddelt en Form, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
