Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X. Den moderne Geometri efter Poncelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i 1825 kommet Poncelet i Forkjøbet med Generalisationen af
Desargue’s Involutionsbegreb, for et System af et Keglesnitsbundt og en ret
Linje. Til Gjengjæld findes her den første Antydning til Poncelet’s
senere yderligere Generalisation af Involutionen bestemt ved høiere
Kurvers og Fladers Snitspunktsystemer med en ret Linje.
Afhandlingen indeholder videre Studier i Antalsgeometrien; Poncelet
benytter i disse Gergonne’s Benævnelse, en Kurves Klasse, og gjør
et fornyet Forsøg paa for en given m’te Ordens Kurve af dens
Klassetal m(m-1) at naa tilbage til det oprindelige Ordenstal m,
hvilken Opgave, som vi have seet, først Plücker 4 Aar senere løste.
4) Propriétés communes aux systèmes de lignes et de surfaces
géométriques d’ordre quelconque[1] fremlagt 1831, ikke trykt før
ved Udgivelsen 1866. Indeholder fornemlig Studier over den
ovenfor nævnte forøvrigt ogsaa i en Note i „Comptes rendus“ i 1843
opstillede Udvidelse af Involutionens Begreb. Hvad Opsatsen ellers
indeholder, er saaledes ikke egentlig kommen Samtiden tilgode.
Det var en mere praktisk Løbebane, som mere og mere lagde
Poncelet Hindringer i Veien for yderligere at ofre sig for de
geometriske Studier[2], men til Gjengjæld gav ham Anledning til ogsaa
paa et andet Felt at naa Berømmelse ved at anvise nye Baner.
Vi have seet, at næsten hele hans Hovedarbeide i den projektive
Geometri tilhørte Tiden indtil 1824. I 1823 modtog Poncelet
nemlig paa Raad af nogle Venner, der, som vi engang leilighedsvis har
nævnt, vare blevne opmærksomme paa hans Talent for
Mathematikens Anvendelse paa Maskinlæren, en Opfordring som Dupin
med den franske Industris Ophjælp for Øie, paa den Tid havde
rettet til Frankriges Officerer om at holde Forelæsninger over
Geometri og Mekanik anvendt paa Maskiner. Arago og Dupin
vare navnlig medvirkende ved at faa Poncelet til at skifte
Studieretning. Det er bekjendt, hvorledes hans theoretiske Lærdom strax
bar Frugter paa det nye Felt. Poncelethjulet gjorde snart hans
Navn berømt over hele det industrielle Europa. I 1834 blev han
for disse Fortjenester Membre de l’Institut, modtaget med den
største Hæder af sine gamle Kritikere.
Først i sin høie Alderdonm fik han Otium til at samle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
