Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Braavalla-Slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 BRAAVALLA-SLAGET
Digter Bliabe et vigt, som Baale6eß Bvuline6e ak National
stolthed og Kamplyst. Sorgen over Nederlaget og over
Kongens Fald maatte nave sat Mærker i Skaldens Sjæl og
præget hans vigt.
Altsaa er Braavalla-Kvædets Kjæmperække digtet mel
lem Vaaren 1065 og September 1066.
-!
Men nu kommer som et nyt Moment ved Tidsbestem
melsen Braavalla-Slagets Forhold til et Slag i den histo
riske Tid.
Jeg har allerede nævnt, at Minder fra Hafsfjord-Slaget
og fra Helgeaa-Slaget har sat Mærker i Braavalla-Kvædet,
og at navnlig Svolder-Slaget, som stod 1000, har været et
fremtrædende Forbillede for Braavalla-Slaget.
Men Braavalla-Kvædets Folkekamp har et Forbillede i
endnu et Slag. Det er Brian-Slaget i 1014.
Der gik Ord viden om blandt norsktalende Mænd om
den Folkekamp, som var bleven udkjæmpet mellem Irisen
derne under Brian og Nordboerne under Sigtrygg Silke
skjæg paa Clontarf-Sletten ved Dublin. Til den var der
mødt frem navnkundige Kjæmper fra alle nordiske Ny
bygder i Vesten. Ja det fortaltes, at Nordboernes Konge
Sigtrygg Silkeskjæg i Dublin havde, for at faa Hjælp til
denne Kamp, sendt Bud til Norge, Svealand, Gaatland,
Danmark, England og flere Lande.
Beretninger om Clontarf-Slaget findes i mange irske
Aarbøger, udførligst i Skriftet om Irernes Krig mod de
Fremmede, hvilket jeg betegner ved Navnet Cogadh Gaedhel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
