Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Sprogstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sprogstriden.
Den Reisning til Værn for vart Rigsmaal, som nu er
I-^ vakt, er ikke rettet mod de Folkemaal, som lever
paa Almuens tunge rundt om i vore Landsbygder.
Disse Folkemaal taler til os med lokkende Røster fra
vort Barndomshjems Drøm og fra vor Ungdomsfærds Haab
og Længsel.
Toner fra disse Folkemaal klinger igjen i vort Rigsmaal,
siden Henrik Wergeland, siden Asbjørnsen og Moe lyttede
til deres Tale. De skal klinge igjen deri, saa vort Sprog
er i inderlig Samklang med Folkets Naturgrund.
Vi, som har levet blandt vore Bønder, vil med Agtelse
erkjende og med Tak mindes, at en fra Fædrene nedarvet
og til Erfaring støttet Livsvisdom, Hensynsfuldhed og,
Sindighed stærkt og dog stilfærdig træder frem i Bondens
Sprog. Derfor skal Indflydelse fra Bondemaalene trykke
et sundt og enkelt hjemligt Præg dybere og klarere i vort
Skriftsprog.
I^ra Lvg6eniaai6N6B Xil6eBpring riBler 6et og Bkal 6et
atter og atter riBle in 6i vort BkrittBprog, 82a 6ette korkriBke^
og BtvrkeB.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
