Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
«Kom igjen med klæderne mine,» raabte
mægleren igjen af sine lungers fulde kraft.
Saa jabbede han i støvfrakken op paa vidden,
hvor lyngen voksede, saa langt en kunde se. Nei
ikke et liv var at øine noget sted.
Nei dette var det værste, han havde oplevet,
Mathias Porsvold — hvad skulde han dog gjøre!
Ikke boede der folk paa lange veie — jo midt inde
paa heien laa jo den skarve hytten, hvor de
Sten-bryderfolkene boede — men han havde altid hørt,
at de folkene regnedes for noget pak, en skulde
baade høre og se, at det var dem, der havde taget
klæderne hans. Og endda var de Stenbryderfolkene
hans eneste haab, for lige ned paa den anden side
gik jo store veien, hvor han kunde re^ikere at møde
hvemsomhelst — slig som han saa ud —■
Og saa koldt som det var! Ja dette er døden,
tænkte Mathias Porsvold, skjære døden for mig, mord
er det, ligefrem mord at stjæle klæderne fra en ældre
mand han strammede støvfrakken om sin runde
figur og jabbede bortover igjennem lyngen.
«Herregud — Herregud! sukkede mægleren.
Naar han holdt frakken rigtig tæt om sig, og
gik saa fort, han orkede, saa var det ligesom blodet
kom lidt i omløb igjen.
Haaret viftede om hans hoved, alle hans tanker
var koncentreret om dette: Bare gaa saa fort, jeg
orker — bare gaa -— bare gaa —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
