Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
strengt, «hvor kunde De dog bære Dem saa
uforsigtig ad.»
’Jeg har ikke gjort noget uforsigtigt,» sagde
mægleren og saa hjælpeløst op paa den tykke dame.
Men saa kom hele elendigheden ved hans situation
saa sterkt over ham, at han næsten græd.
«Ikke græd da — ikke græd,» sagde fru
Wilhelmsen, «vi er jo alle mennesker, mægler.
«Ja det tænkte jeg jo ogsaa,» sagde-mægleren,
der han sad under lynghaugen.
«Jomfru — tag capen af Dem og giv mægleren,»
sagde fruen.
Mægleren bandt jomfruens cape om livet som et
skjørt — aa det varmede deiligt.
«Saa er det bare at løbe, - sagde fru Wilhelmsen,
«løb mægler, alt De kan, hen i Stenbryderhytten, saa
kommer jomfruen og jeg efter og greier for Dem.»
Og mægleren satte fuld fart paa.
«Det er fælt ogsaa,» sagde fru Wilhelmsen, der
hun gik med sin tykke tvehage, hvad der kan hænde
en skikkelig mand.
- Jeg kan te for det, frue, jeg maa le, sagde
jomfruen og knækkede aldeles sammen af latter, bare
hun kastede et blik efter mægleren, der svingede
afsted i capen.
Da fru Wilhelmsen og husjomfruen kom ind i
Stenbryderhytten, sad mægleren og krøb sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
