Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
vilde ikke gaa ud, tullede sit hoved dygtigt ind
med torklæder og græd ustanselig. Saa blev det
en forandring.
«Hvorfor skal jeg gaa her og sørge?> sagde saa
Josefine pludselig en morgen. «Naar jeg tænker paa
saa øm, jeg var for hannem, da jeg var biet forlovet
med tømmerhuggeren. Jeg kunde jo ikke faa det
over hjertet mit at sige ham det. Og hans skyld
var det nu bare, at det blev forbi med
tømmerhuggeren ogsaa — havde ikke han været, saa havde
jeg nu havt den vakreste gutten i Solør, jeg — og det
er jeg sinna paa ham for — men han kan nu vente
længe, inden han faar nogen saa liannes jente som
jeg — det siger nu alle.»
-Forresten,» vedblev Josetine, «er det nok af
dem, som vil ha mig, trå la, trå la — jeg steller
mig vel ikke saa, at jeg kommer i Himmerig, men
kunde jeg endda komme mig til Amerika saa —»
Fjorten dage efter var Josefine gift med
amerikaneren og drog fra det gamle land og alle sine
kjærester. Hendes frue var paa bryggen, da hun
reiste:
Jeg blir ikke længe der jeg, skjønner De,»
sagde Josetine, «det gjør jeg nok «ekke».»
Hele hendes ansigt var et eneste straalende
smil.
Siden har hendes frue ikke hort et muk hverken
om eller fra hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
