Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning.
§ 1. Liturgikens Begreb. Liturgik, eller Leren om
deu christelig kirkelige Kultus (Eccl. § 18), har Kultus’s Begreb,
Grnndsetniuger, Bestauddele og Konstruction til Gjeustaud. Speci
elt handler den ogsaa om Liturgien, d. e. om den kirkelig an
ordnede og i Kirken forekommende Form for Udsvelsen af
Kultus. Navucts Etymologis. ".c, .^
§2. Liturgikens Behandling. Litnrgiken stal ikke n
l»inl-i konstruere en Knltus efter abstrakte Princifter, men den stal
tåge, fremstille og forklare den chr. kirkelige Kultus, som
den historisk har dannet sig og faktisk bestaaer i
Kirken. Liturgikens Behandling vil derfor modificeres efter den
Partiknlarkirkes eller Landskirkes litnrgiske Eiendommeligheder,
hvis Knltns den fornemmelig har for Die.
H3. Liturgikens Kilder. Liturgikens fornemste Kilder
ere: I) den hellige Skrift, navnlig det N. T.; 2) de forskjellige
Kirkeafdelingers og Landskirkers liturgiske Forordninger (oldkath:
Kirkefedrene navnlig lustin og Tertnl. famt Constitut. apostol.;
gr. kath.: Arkieratikon og Euchologion; rom. kath.: Sakramen
tarier, Lectionarier, Missa le, Nitnale; evang.: Kirchenordnungen,
Kirchenagenden, Kirkeordinants, Ritnal, Alterbog, Handbok, LooK
ok o. s. v.); 3) de forskjellige Kirkeafdelingers
Konfessioner.
§4. Inddeling. Nervercnde Foredrag over Liturgiken
inddeles i 4 Afsnit:
Iste Afsnit: Kort Udstgt over den christelig kirkelige
Kultus’s Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
