Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
den liturgiske Friheds Grnndsetning (H 32), tun at deu steer
med .tilborlig Agtelse for Samfnndsbaandet mellem Kirkens For
tid og Nutid, saa at man ikke forkaster det Gode ved det Over
leverede tilligcmed dets Mangler. Lnther udtalte i /m-muln
l»l88N" (1523) Dustet om Nevisfion iser af Epistlerne, meil op
gav det igjen. („Dentsche Messe" 1526.)
>3. Velsignelsen.
§ 47. Skriftordets videre Anvendelse i Kultus ind
til Slutningsvelsignclsen. Ved den ordrette Skriftlesning
har Kirken sorget for, at den fogende Menighed altid stal blive
modt og besvarer af ct reent og fast Gudsord. Men crkjendendc
dets Betydning som baade Naademiddel (meclium vcp^e^c)
og som guddommcligt Undervisningsmiddel (medium
7vu?euc) lader Kirken sin hele Liturgie beres og gjenncmtren
ges af Guds i den hellige Skrift aabenbarede Ord. og samler
tilsidst Alt hvad der behoves til Menighedens Bevarelse i det
velsignende Ord fra Gnd.
§ 48. Velsignelsens Anledning og Hensigt. Jo mere
levende Menighedslemmerne have fornummet Herrens Nerhcd
under Gudstjenesten, og solt sig styrkede i hans Samfund, des
mere ville de ogsaa fele Trang til Herrens fortsatte Nerverelsc
hos dem og Naade til Bevarelse i hans Samfnnd ogsaa i det
daglige Liv. Denne Trang moder Kirken med Velsignelsen
til Slutning. Velsignelsen maa stedse vere et objektivt Guds
Ord, og den cr som saadant sacramcntal, ikke blot si gni sic a
tiv eller optativ, men exhibitiv, virkelig meddelende
til dem, der have Tro til at annamme Velsignelsen fra Gud. Den
bor derfor heller ikke indledes af Liturgen som blot Dnste.
§ 49. Den brugelige Velsignelsesformel og sammes
Betydning. Velsignelsens Ord ere ikke overalt de samme, hel
ler ikke overalt i erchibitiv Form. Den i alle lntherste Lands
kirker brugelige, af Luther indfortc, men allerede i den gamle
Kirke benyttede Formel, er den aronitiste llum. 6, 24. flg.),
som Herren selv i det gamle Testamente bestemte sor sit Folk, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
