Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
der, som opfordre til at mindes med Tak og Priis, men de frel
se ikke og give eller fnldende ikke Livet, og deres Dage ere
derfor netop knn Minde dage. Derimod gaar Herrens Dag,
Sondagen, gjennem hele Udviklingstiden, knyttende det christelige
Liv med dets Udvikling fra forst til sidst til Christi Opstandelses
Grund og den Mose Tid til Festtiden. Det festlsse Halvaar
gaar dog ikke frem i en saadan Begivenhedernes og Målenernes
Orden og Sammenheng som Festhalvaaret, men spreder sig over
en Mangfoldighed af Stillinger og Forhold nden nogen bestemt
Tankefolge, eftersom de kan falde, afspcilendc ogsaa heri Livets
virkelige Vilkaar og Gang. Vistnok handler Bibellcctionernc i
Halvaarets Bcgyndelse iser om Guds Naadekald og i Elut
ningen om de sidste Ting. Men ogsaa dette gjelder mindre
om det som Kirkeaar, end om det uerverende evangelist lutherske.
For Trinitatisfesten opkom, nennedes og taltes de forste Sondage
indtil Petri Panli Dag den 29de Juni Sondage efter Pintse;
deres Tal varieredc derfor efter Pintsens Ankomst, og knn den
sidste af dem havde altid et Evangelium om Guds Kald, uemlig
(af Hensyn udeutvivl til den ftaafslgende Aposteldag) Evangeliet
om Peders Fistedret. Sondagene fra 29de Inni til 10de An
gnst eller Laureutiidag uevnedes efter Petri Panli, fra 10de
Angust til 13de September eller Cyprians Dag og fra !3de
September til vor 24de Sondag efter Trinitatis nevnedes efter
Cyprian. Med Evangeliet om den blodsottigc Kvinde og
lairi Datter endte saa Kirkeaaret. som da ikke havde vore sol
gende Sondage lned deres sterk eschatologiske Charakteer. Deri
mod var Menighedsaaret d. e. den kirkelige A fb ild ni ng, og
Fremstilling af den christne Menigheds Levnetslob
langt mere udpreg et i det gamle Kirkeaar (og iser da i Som
merhalvaaret) end i vort nerverendc - en natnrlig Folge af
den Kraft og Fristhed, hvormed Livet rortc sig i Menigheden.
Det fremtraadtc ikke blot med enkelte Dage (f. Ex. Martyrdagenc
i Sommerhalvaaret, som gav dette Navn og betegnede det som
fortrinsvis Menighedsaaret tilegnet) men ogsaa med sammen
hengende Tider, samt i Anordningen af kirkelige Handlinger.
§ 141. Menighedsaarets Foreteelse i sammenhcrn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
