Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
§ 57. Trinitatistiden. Hele Trimtatistiden er festlos
paa den eneste „Alle Helgensdag" ner. Den representerer en
aandelig Arbeidstid, i hvilken det stal kjendes, hvad Kraft til
Hclliggjorelsc Kirkens Born have hentet af Festtidcns store Fceta,
bringes til Bevidsthcd, om det paa disse Facta gruudcde, ved
Gjenfodelsen af Vand og Aand stable christelige Liv sindes hos
dem, om det beviser sin LEgthed hos dem i de forskjellige For
hold, hvori He komme til Verden omkring dem og til Vrsdrcne.
til Fiender og Venner, til de Manglende og Lidende, i Kamp og
Hvile, i Glede og Sorg, og om det gaar frem mod Maalet
heroventil i den himmelske Menighed, eller om det bliver staaendc
og gaar tilbage. Hertil svare Texterne. Uden at binde sig til
nogen bestemt Tids- eller Sagfolge, der ikke er begrundet i Li
vets virkelige Utviklingsgang og Forholde, tåge og behandle de
de forskjellige Bevegelser og Utringer af det christe
lige Liv og dets Modsetning, de Punkter, hvorpaa det
iser fremtreder, og de Forhold, hvori det beveger sig. Kun
den forste og sidste Deel af Tidsrummct synes en vis Sammen
stilling af eensartede Materier at vere tilsigtet, i den forste Ma
tericr henhorcnde til Kaldet til Guds Rige, i den sidste escha
tologifle. Vore sidste Texter i Trinitatistiden (25de, 26de og 27de)
ere indforte efter Reformationen.
En i Tezterncs Folgerekkc begrnndet Ordning af Predike
stoffct kan der efter det Anforte ikke blive Tale om for Trinita
tistiden.
§ 58. Allehelgensdag og Kirkeaarets Slutning. Al
lehelgensdag er siden 1770 hos os henflyttet fra Iste Novbr.
til Iste Sondag i Novbr. og derved bleven halv forglemt som
Festdag. Dens Betydning i den evangelist lntherskc Kirke er
at vere en Fest for de Helliges Samfund, navnlig som et
Samfund, der strekker sig ind i de Fu lde notes Menighed,
den trinmpherende Kirke i Himlen. Den peger dermed for
den stridende Kirkes Lemmer paa dennes herlige Maal og
staar jnst derfor i Slutuingen af Kirkeaaret. Dens Textcr —
Lecticn Apok. 7, I—l 2 og Evang. Math. 5, I—l
2— svare
dertil. Hiin fremstiller den store Skare af fuldeudte Helgener i
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
