Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Skriftmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
ikke danne snorlige Linjer. Paa ganske faa Undtagelser
nær er Keglen altid større end Skriftbillederne; efter
Bogstavernes Form kan dette tomme Rum eller Kødet findes
saa vel paa Siderne som over og under Skriftbillederne. I
Tegnene a e m f. Ex. er der Kød saa vel over som under
Billedet, i g p y er det over og i d f h er det under Billedet;
kun i Fraktur-Alfabetet findes nogle Tegn, der udfylde
Keglen helt, nemlig f g f $ $ 3. Naar forskellige Alfabeters
Kegler have et fælles Maal, hvori enten alle eller dog nogle
af Skriftstørrelserne kunne gaa op, danne de et System.
Længe før Bogtrykkunstens Opfindelse blev Bogstaverne
i de haandskrevne Bøger udførte i forskellige til Øjemedet
svarende Størrelser. Til Messebøgerne (Missa/es), som de
Gejstlige oplæste i de dæmpet belyste Kirker, brugte man
en stor Skrift, til Litaniet (Kanon) en lidt mindre, og til
lærde og profane Bøger en endnu mindre Skrift. Da
Gutenberg og hans nærmeste Efterfølgere vare tvungne til saa
nøjagtigt som muligt at gengive Skriftstørrelserne i
Haandskrifterne og Trætavletrykningerne, lagde de hele Vægten
paa Gengivelsen af Skriftbillederne og de tog kun Hensyn
til Keglen, naar den traadte hindrende i Vejen for deres
Hovedøjemed. De fleste af Skriftstørrelsernes Benævnelser
skrive sig ogsaa fra disse Tider, saaledes, foruden de oven
for nævnte, Text, antagelig fordi den første Gang
benyttedes til Skriftstederne i en Bønnebog, Tertia (den Tredje),
fordi den var den tredje 1 Rækken af de da hyppigst
benyttede Størrelser, Maitte/, fordi den var den mellemste,
Cicero efter den berømte Romer af dette Navn, til hvis
Skrifter den først brugtes, Korpus efter Romerrettens
borgerlige Del (Corpus juris civilis), Petif (den lille),
Nonpareille (uden Lige); Perle, Diamant, Brillant betegner det
samme i forstærket Grad. Nogle Skriftstørrelsers
Benævnelser menes ogsaa at være knyttede til de Mænds Navne,
som først bragte dem frem, saaledes Sabon og Garmond
(Garamond), hvilken sidste er Betegnelse for Korpuskeglen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
