Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Skriftmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
Ved Skilning eller Interpunktion forstaar man den
regelrette Anvendelse af visse Skrifttegn, med hvilke man
betegner Forbindelsen og Adskillelsen af Ord og Sætninger,
middelbart ogsaa Tegn for Stemmens Hævning og
Sænkning; begge ere lige nødvendige Betingelser for en logisk
rigtig og smuk mundtlig Udtale. Skilletegnene udviklede
sig samtidig med Grammatiken, men da der ikke fra
Begyndelsen opstilledes bestemte Regler og selve Tegnene vare
af en primitiv Beskaffenhed, brugtes de aldeles vilkaarligt.
Indtil det 15. Aarhundredes Slutning bestod Skilletegnene
kun af et Punkt, der anvendtes paa flere Maader, og en
skraa Skillestreg.
Fortjenesten af at have forbedret Interpunktionsvæsenet
tilkommer den lærde venetianske Bogtrykker PI10 ALDO
ManvrtiUs. Han indførte saaledes Semikolon og opstillede
faste Regler for Tegnenes Anvendelse, hvilke væsentlig
uforandrede ere de samme, vi endnu bruge.
Til de egentlige Skilletegn høre Punktum (.),
Semikolon (;), Kolon (:), Udraabstegn (!), Spørgsmaalstegn (?)
og Komma (,). Til Læsetegnene regnes Bindetegn eller
Divis (i Antikva -, i Fraktur -), Parentheser (), kritiske
Klammer [ ], Tankestreg (—), Anførselstegn eller Gaaseøjne
(s » > ») og endelig Apostrof (”). Af Tegn, der, uden egentlig
at høre til Læsetegnene, dog stilles i Klasse med disse,
maa nævnes: Stjærne ("), Kors (+), Paragraftegn (S) og
Tvelydstegnene Et-Tegn (&) og rundt r (?) i Fraktur.
Punktum er det vigtigste af alle Læsetegn. Det forlanger
det største Ophold under Læsningen, og det er Hensynet
hertil, der gør, at det ogsaa faar dobbelt saa stort
Mellemrum efter sig, som de andre Skilletegn. Vi finde dog ikke,
at dette Hensyn berettiger et gabende Mellemrum af en
Geviert eller mere, saaledes som det bruges i tysk, dansk,
norsk, svensk og engelsk Typografi; thi enhver, der kan
læse, véd jo, at Punktum slutter en Periode, og det større
Mellemrum er derfor overflødigt. De gamle
Renæssance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
