Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Elementær Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
Saavel den franske som den tyske Typografis Satsregler
bunde i Traditionen, men paa forskellig Vis; den franske
er grundet paa den evig uforanderlige Skønhedslov, den
tyske paa den fordærvede Smags Tradition, Baroktidens
Kunstopfattelse, der er forstenet i Faget som »Regler«, hvis
slaviske Underkastelse ene betinger et dadelfrit Arbejde.
Kunsten at fordele Rummet skal bringe Ligevægt ikke
alene i Linjerne paa en enkelt Side, men i hele Bogen. Det
strider mod Ligevægtsloven, naar en med 4 Punkters
Skydning mellem Linjerne spærret Side udviser Linjer, i hvilke
Mellemrummene mellem Ordene kun er 1 Punkt, men deraf
følger dog ikke, at der i saadanne Sider skal være gabende
Huller paa henved en Geviert. De Satsregler, som vi følge,
hvile ikke mere paa Ligevægtsloven, og det, der er tilbage
af de gamle Mestres Grundsyn, udøves oftest aldeles
tankeløst. Naar en Linje skal spredes, begynde vi med at sætte
en tynd Udslutning bag Tegnene — Punktum dog
undtagen —, derefter en Spatie foran Komma, uanset om der
er Kød paa det sidste Bogstav i Ordet eller ej, derpaa
begynde vi fra venstre Side at slaa et Spatium ind ved de smaa
Bogstaver og endelig ved de store; og naar vi knibe, gaar
det i omvendt Orden og fra højre Side: først knibes der
en tyk Spatie ved Punktum, derefter en tynd Spatie ved de
store Bogstaver, saa ved de smaa Bogstaver og til Slut ved
de øvrige Skilletegn. Franskmændenes Fordeling er
anderledes. Det første Spatium slaas efter Udraabs- og
Spørgsmaalstegn, derefter kommer Semikolon, derefter de store
Bogstaver, hvis disse ikke have Kød paa Siden, saa de smaa
Bogstaver uden Kød paa Siden. Først naar alt dette er
besørget og der endnu er mere Rum tilovers, tænkes der paa
Punkt og Komma. Naar de knibe gaa de modsat: først
Punkt og Komma, derefter de smaa Bogstaver med Kød,
saa de samme uden Kød, derefter de store Bogstaver og
endelig Udraabstegn, Spørgsmaalstegn og Semikolon. Kun
Franskmændenes Anvendelse af Mellemrummet ved Kolon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
