- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
62

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Elementær Teknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI

Principer som de gamle Haandpresser. Fremgangsmaaden
ved Aftrækningen er ogsaa den samme som ved disse. Efter
at Formen godt er indvalset, lægges det fugtede Papir paa
denne, herover lægges forsigtigt en Filt eller 4—5 Ark
Makulatur, Digelen slaas ned og Trykket sker ved at presse
Trykstangen ned.

Naar et vist Antal Sider skulle trækkes af saaledes, at de
staa bag paa hinanden, maa der tages det saakaldte Indstik,
for at der kan opnaaes et nogenlunde passende Register,
d. e. Kolumnernes ensartede Stilling lige over for og bag
paa hinanden. Indstik gøres paa den Maade, at man, efter
at der er lagt Bly- eller Træformat imellem Kolumnerne,
lægger saa mange Blystege uden for et af Hjørnerne — saa
vel paa Højde- som paa Længdesiden —, som man ønsker
Margina. To Blystege stilles paa Højkant udenfor de første
som Indstik; op til disse sættes Papirhjørnet, og naar Arket
ligger lige paa Formen, væltes Indstikkene om. Naar den
anden Form trækkes af, flyttes Marginablyet og
Indstikstegene over paa det modsatte Hjørne, saaledes, at det samme
Papirhjørne ved Omslagningen har det samme Indstik. Paa
denne Maade faar man et ret godt Register.

Til Korrekturaftryk bruger man en særlig Slags
Trykpapir (Korrekturpost), som er saa stærkt limet, at der kan
skrives paa det med Blæk. For at blive smidigere og i Stand
til lettere at optage Farven, saa vel som for at skaane
Skriften, fugtes Korrekturpapiret, umiddelbart forinden det skal
bruges, med en i rent Vand dyppet Svamp. Arket lægges
paa et rent Makulaturark og anstryges regelmæssigt med
den let udtrykkede Svamp. Naar dette er sket, lægges et Ark
Trækpapir over, og man stryger med begge Hænder over
Arket til alle Sider, saa at dette tager alt det overflødige
Vand bort og kun lader Korrektur-Papiret beholde den
strængt nødvendige Fugtighed.

Formens Indva/sming sker paa den Maade, at man paa
en Farvesten af Marmor eller Granit med en Kniv eller en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 14 14:34:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free