Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Almindelig Bogsats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
Ligaturerne d), &, ft, , & er der opstillet den Regel, at de
ikke maa skilles i spatieret Sats, medens dette forlanges
ved de ligeledes sammenstøbte Bogstaver fi, ff, fl, fi, ff, fl, l;
det er tidligere berørt, at den tyske Typografi herved
opviser en mærkelig Inkonsekvens, thi de fem førstnævnte
Bogstavtegn forekomme ikke sammenstøbte i Antikva, og
deraf følger, at de summe Bogstavtegn, som sproglige
Hensyn forlange uadskilleligt forbundne i spatieret Fraktur, i
Antikva af Skønhedshensyn skilles med Spatier ligesom de
andre Bogstaver i Ordet. Spatiet foran
Interpunktionstegnene forøges ikke i spatieret Sats, ligesom Gaaseøjne
og Apostrofer sædvanligt sættes umiddelbart op til
Bogstaverne (jfr. dog S. 28); derimod bør Parentheser og kritiske
Klammer have et lille Spatium, hvis det foregaaende eller
efterfølgende Bogstav ikke har lidt Kød paa Siden.
Bindetegn i Slutningen af Linjen skilles ikke fra det sidste
Bogstav, derimod udjævnes Afstanden paa begge Sider af
Bindetegnet 1 sammensatte Ord, saaledes at Tegnet kommer
til at staa midt imellem de to Bogstaver. At spatiere
halvog helfede Skrifter i fortløbende Text er absolut urigtigt.
Marginaler eller Randbemærkninger gøre samme Nytte
som de levende Kolumnetitler, i hvilke Kolumnens Indhold
er trukket sammen i et Slagord. Fra et æstetisk Synspunkt
ere Marginaler forkastelige, dels fordi de forhindre en
regelmæssig Papirrand, og dels fordi det smalle Format — det
overstiger sjældent 3 Cicero i Oktavformater — stiller sig i
Vejen for Linjernes ensartede Bredde. Kun de fortløbende
Linjetællere i Digtsats, Aarstallene i historiske Værker og
Paragraf-Henvisningerne i juridiske Værker slutte sig til
Kolumnen uden særlig at skade Skønheden. Marginalerne
sættes altid med en to Grader mindre Skrift end den, der
er brugt til Texten, Linjetællere hyppigst af én Grad mindre
Skrift. Marginaler og Linjetællere staa ved lige Kolumner
paa den venstre, ved ulige paa den højre Side, altsaa altid
i den ydre Papirrand. Linjetællere og Marginaler, der kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
