- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
219

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Kompliceret Sats

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOGSÆTNING: TVÆRFORME 210

godtgør, men i Tilfælde af at Stregerne stykkes sammen,
maa Sammenføjningerne stedse falde paa de Steder, hvor
Mellemslagene findes; det er dog heldigst paa et Par Steder
at fylde hele Mellemrummet, da Tværformen derved vinder
i Fasthed.

Til Slutning skulle vi indtrængende indskærpe, at der i
Tabelsats ikke maa benyttes tynde Spatier i Kolonner med
usystematiske Tal, Tegn eller lignende, t. Ex. naar man
anvender Nævnere af skraa Brøktal som Decimaler. En
praktisk anlagt Sætter finder altid Midler til at undgaa dette. I
Talkolonner, som ere skudte, kan man paa Siderne af
Talstørrelserne benytte Udslutninger af en mindre Kegle, f. Ex.
Petit- eller Nonpareil-Udslutninger til Korpus-Tabeller,
uden Frygt for, at disse skulle give Anledning til Spieser.
Naar blot den systematiske Kolonnebredde bliver nøjagtig,
er Trykket paa én Side tilstrækkeligt til at holde
Udslutningerne nede. Efterhjælpning med Papirstrimler paa en
Skydelinjes Højde kan vel ikke altid helt undgaas, men
dette Reguleringsmateriales Brug bør under ingen
Omstændigheder overskride den mindste Skydelinjetykkelse (1 Pkt.),
thi naar Formen »rives af« forinden Revisionen, opsuges
Fugtigheden af Papirets øverste Rand, der derved udvider
sig noget. Efter Papirets Tørring er den øverste Rand
vedblivende tykkere end den nederste og tillige saa stenhaard,
at den under Trykningen tvinger Formen i én bestemt
Retning; denne »lægger sig« og Valserne trække
Udslutningerne op i Højde med Skriftbillederne.

Sætningen af Opgaver i de højere Regningsarter, der i
Typografien gaar under Fællesbetegnelsen mathematiske
Formler, frembyder ubetinget de største Vanskeligheder,
som kan forekomme i Sætterens Praxis. Til Trods for, at
denne hyppigst gaar til Arbejdet uden den ringeste
Forstaaelse af Manuskriptets indviklede Opstilling af særegne
Regningstegn, af latinske, græske Bogstaver, Brøktal o. s.v.,
hvis Betydning han ikke fatter, fordres det dog af ham, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 14 14:34:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free