Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akcidenssætning - Almindelig Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKCIDENSSÆTNING: SKRIFTVALGET 26 5
disse have Berøringspunkter med den virkelige Mediæval.
Fra et strængt æstetisk Standpunkt betragtet bør
Titelskrifter med rundede Schatteringer ikke blandes med de
med det forrige Aarhundredes Antikva nøje samstemmende
Former, men af rent praktiske Grunde er man nødt til at
se bort herfra og indskrænke sig til at holde de mest
udprægede Modsætninger ude fra hinanden.
Etienne (Parisienne) og Garamond staa midt imellem
Mediæval og Antikva, og kunne egentlig betragtes som
moderniserede Egyptienner, idet Etienne meget ligner den
halvsmalle Egyptienne, Garamond den engelske Clarendon.
Begge Skrifterne ere smukke og tydelige og egne sig paa
Grund af deres nevtrale Karakter lige godt for Mediæval og
Antikva. Etienne kan ogsaa selvstændig bruges til Titelsats,
f. Ex. til Brevhoveder, Diplomer og Tableauer.
Af de saakaldte Fantasi- og Prydskrifter maa man kun
gøre en meget ringe Brug. En forsiret Skrift skal være en
Prydelse, der løfter sig fra den simple Grund og derved
give Akcidenser, som ikke behøve at fremtræde med værdig
Alvor, et livligere Udseende, men benyttes der flere Linjer
med denne Slags urolige Skriftformer i et Arbejde, bliver
det smagløst, fordi Overlæsselse med Pynt lige saa vel i
Skriftvalg som i Klædedragt forstyrrer Harmonien. Ethvert
Akcidensarbejdes Grundtone skal være Simpelhed, derfor
maa Sætteren undgaa at Prydelsen kommer til at fremtræde
som en smagløs Udmajen, og at den i Forsiringens
Karakter liggende Livlighed forvandles til Uro, thi Totalindtrykket
skal være Ro. Benytter man en forsiret Skrift, maa man
svække dens Livlighed ved umiddelbart efter at lade følge
en Skrift af simpel Form, og jo uroligere den forsirede
Skrifts Billede er, des mere maa den øvrige Sats udtrykke
Ro og Alvor. De samme Synspunkter gøre sig ogsaa
gældende ved Valget af Skrifter, som vel ikke have et
ornamentalt Paahæng, men dog i Snittet afvige fra de
almindelige Bogstavformer. Hvorvidt en Titellinje kan sættes af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>