- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
279

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akcidenssætning - Almindelig Teknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AKCIDENSSÆTNING: INTERPUNKTION 270

modsat Værksats, hvor den endnu gælder som første Grad
i Fremhævnings-Skalaen, svækker den Skrifternes
Virkning og i mange Tilfælde ogsaa deres Skønhed. Den gamle
Regel, ikke at spatiere to Linjer efter hinanden, kan
sjældnere gennemføres, naar man vil forene den videst mulige
Ensartethed i Skriftsnit og Bogstavbredde med et godt
Linjefald; derimod kan og bør det undgaas at spatiere to
Linjer efter hinanden, naar den ene er sat med en bred, den
anden med en smal Skrift. Ved al Spatiering i Titelsats
gælder Bogstavet : (7) som Spærringsgrænse.

I Titellinjer med Versalier alene bør Punkt, Komma og
Kolon kun sættes inden 1, men udelades i Enden af Linjerne.
De tre Interpunktionstegn — Semikolon forekommer
sjældent i korte Sætninger — have i Akcidenssats den Opgave,
at skille Sætninger og Ord; en Titellinje er imidlertid
tilstrækkelig skilt ved sin Stilling og Skriftart,
Interpunktionen er derfor ikke alene overtlødig, men ser endog uskøn
ud og gør Linjen tilsyneladende skæv. Spørgsmaals- og
Udraabstegn tør man ikke udelade. I Titellinjer med smaa
Bogstaver bibeholdes alle Tegn, da de her ingen forringende
Indflydelse have paa Linjernes Udseende.

Almindelige Ta i Linjer med Versalier alene forringe
Satsens tiltalende Udseende, af hvilken Grund man paa de
Steder, hvor det kan lade sig gøre uden at Tydeligheden
tager Skade, omsætter dem i Talord med Versalier (FIRE
FOREDRAG) eller i Romerta/ (XVII. AARGANG). Da
saavel Mængde- som Ordenstal kun forde laveste Graders
Vedkommende kunne omsættes i Talord med Versalier,
fordi sammensatte Størrelser fylde for meget i Bredden og
derved blive ulæselige, bør man særlig rette Bestræbelserne
paa at faa Aarstal og lignende store Tal, som man ikke tør
forandre til Romertal, i Linjer for sig (se Titlerne
JammersMinde og Rationalismens Tidsalder i det følgende Afsnit).
Ordenstal i Versaliesats bør hellere abbrevieres (68. AAR)
end have Endelse af Versalier eller Kapitæler (15DE MAJ).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 14 14:34:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free