Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
følgende Vers i Ap. Gj. 7de Kap., nemlig
det 3., 4., 5. og 6.
«Denne Text, sa han, er den
mærkværdigste i hele Bibelen. Det er en Tale lige
fra Himlen. Prækestolen er Faderens Høire
Haand, Præsten er Guds Søn, Kirken er
Veien til Damaskus og Tilhørerne er Saulus
fra Tarsus.»
Jeg forundrer mig ofte over disse
Herrens Ord: »Høsten er vel stor, men
Arbeiderne ere faa,» sa engang en Præst.
Og dog er der saamange, som søge
Præstekald, at man neppe kan tælle dem, fortsatte
han derpaa. Den Ene betler sig ind, den
Anden trænger sig ind, den Tredie gifter
sig ind, den Fjerde kjøber sig ind, osv.
Hvorledes kan da Herren sige, at Arbeiderne
ere faa? Ak jo! af Dagtyve er der nok; at
Arbeidere faa, af Leiesvende nok; men af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
