Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
he., tll eeiSted, og at saaledes Mennesket
ingen Yppcrligycd havde fremfor Dyret;
eller om der var for Mennesket Noget hinsides Gra
ven. Alt maatte omsider tabe sig for Grnndsir n i
Uvished; thi nåar end hans renkmde Szel u
sig for Tanken om at opleses aldeles, ’r., ve
til In tet; syntes han end at spore bos sig Evner
for et varigere og virksommere Liv end Jordlivet.
Vldste han end ikke ellers hvorledes at forklare sig ven
efter Mere og Mere - hans Aands
cd; sna stod dog Graven der for hans
Wjne, som Osls-selsens, som den sulde Tilintttgjorel
scs Verksted; og hverken Fornuft eller Erfaring hav
livet nogen uomstodelig Kjendelse til Bedste
tt Modsnlte; efter mejsommelig og ulonnmde
Pensen vilde han tolke sin Utilfredshed omtrent som
Hvo vil velte Stencn fra Doren paa
i? hvo bringe Lys ind i dens Morke? Qvin-
sunde Stencn bortvaltet, Graven tom, og et
.-.f Engle, som forkyndte dem, at Jesus var
oosianden. Fa tt nu ikte Stencn bort fta vore Gvavc?
vi nu belvivle et Liv ester dette? Den
ne store »d, Jesu Opstnndelse, adspreder
lkke den al Tvivl? Lyder ikke fra Jesu tomme Gr
med sejrende Fynd, denne Lere: Den Time kom
mer, paa hvilken alle de, som ere i Grave
ne, skulle hore Guds Sons Rost, og gaae
ud? hvad der i denne Sug er min Overtr,
det -ime Tilhorere! lnd mig sorsoge liatteves at
s, i det jeg korteligen viser: Jesu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
