Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Gud selv. Hor min Tert: Herren er rund: gav
mild—redebon til at sorlade —ja stulle vi gjors
Regning paa at han vil vorde os naadig, sta
maa han tilgive—og v hvor Meget! Selv den Bed
sie — saa vidner den sandrue Skrift — synder syv
Gange om Dagen; stlv den Retferdigstc vilde —
nåar han stulde opgjorc Regning med Gud — blive
i samme Fald som him Gjeldbundne, der stylvte
10.000 Centner, og havve intet, hvormed at afbetn
le paa Gjelven. Gud maa tilgive — dertil er han
villig —redebond — ja hvad har han ikke gjort for
at kunne tilgive? Elskede han ltte det faldne Mmne
stekjsn saa hojt, at han hengav sin Eend aar ne,
paa det at hver dm, som troer paa ham, ikke stul
de fortabes, men have det evige Liv! Og han, som
var i Begynvelstn hos Gud — og var Gud — drog
ikke den evige Forbarmelse ham ned til Jorden —>
til dens verste Kaar — til Trallms — den dod
dsmte Trels Kaar — hvad siger jeg? til at vorde
Synd — til at vorde forladt af Gud?; paa det at
Naaden — nåar Nctfardigheden var fyldestgjort,
maatte aldeles tunne samle os under sine frclstnde
Wingers Skygge? Saa fast, mere urokkelig end
Himmelens Pillcre, er den Grund, som vore
Haab hvile paa. Oat vi, drevns af redelig, yd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
