Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Mennestet ikke ved sig stlv allene ftemvirke. Gud
har givet Midler dertil, men som Mennestet maa
baade samtykke og betjene sig af; og nåar Mennestet
redeligen samtykker, og oprigtigen og alvorligen betje
ncr sig af Midlerne, som Jesus fyndigm kaldcr:
Vand og Aand: Ordet og Naadcmidlcrne, sta
vil Hovedsoranvringm feige, som Virkning a f
Aarsag; og blive kjendelig — aldeles kjendelig for
det Mmneste stlv, hos hvilket Forandringm er virket;
og nogenlunde kjendelig for hver Agtpaagivm. Det
er Vette Sidste — Kjendetegnene paa denne Hoved
forandring — som jeg i Dag agter ot feste Eders
Opmartsomhed paa, i det jeg viser:
/De übedragelige Igjenfovelses Kjen-
detegn, som det igjenfodte Menneske
selv har.
//De Igjenfodelses-Kjendetegn, som
Andre bemarke hos den Igjenfodte.
Det vil maaste tresse, at mine Tilherere synes
Intet at sinde i Terten om Igjmfedclsens Kjcnde
teqn, men jeg haaber stare at godtgjere det Mod»
fatte; ligesom jeg venter aten eller to kortcßemerk
ningcr, som jeg stal gjere mod Slutningen af min
Tale, vil vist Vigtigheden af Overvejelsm.
Nikodemus havde ikke saltet Jesu Tale; men
sikkerligen var han for sundt et Hoved til for fuldt
Alvor, og i Ordmes egentligste Forstand, at gjere
den Indvcnding, han gjorde — Den var intet An<
det, eller Mere end et Krav paa en ydcrligere Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
