Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
>.
re Liv et r ett elig en blidt og onst el igt—saa
bortryktes denne — denne som lovede at
blive gaonlig fnr Verden, en Heder for
Sine — en velsignelse for kommende
Sle gt er. Sand og tung er stadan Sorg, men
den hersteve upaatvivleligm i dttts Ligfolge,
og med eget Valde i ModermS Wa-rm — Og Vog
kunde Sorgen endnu msdtngs en T lver,: Den Do
des Stilling kunde have veret stadan, 5m gjorde
ham ysstigm stvnellg; og det at Ait stulde
stmles i narverende Tilfelvs: Han var sin Mo
ders eneste Son, og hun en ssnre — Det
blide Kjon er tillige det svage — d? Svage stan?
mest blottede sor Nedrighedms og de.
Nedrige ere Mange; Qvmdekionnct var stedse tran
gende ti! Beskyttelse, Naturen hmviste dem i den Hen
sigt til Mnndkjonnet og Qvinden stndt Bestyttel
sm vissest bag en Mgtcmages velvillige og sterke
Arm; men dette Gjerde var nedbrudt, dette Skjold
knuset for denne Dodes Mover. Hun var Enke —
hnvde mnnste lenge veret det — havde under Enke
standens mange Mojer med megen Anstrangelst plej
et og opdraget denne Son — den Eneste — hun
eldedes manstee nu — trengte manstee ikke allene
til Beskyttelse, men til Forsorg, og hendes Son hav
de nu nanct den Alder, at hun, mcd Hanv, kunde
see op ti! ham om Begge. O, nåar hun kjempevc
med Livets Mojer, stae hun til den fremvormdc
Dreng, og smilede gjmncm Taarer, og sagde, som
Camcch omNoah, denne stal troste mig i minh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
