Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
bleve ikke Mlsmodiges Spaadomme gjorte til Logn
og Eders Host langt over Eders Hanb.
Jeg har viist baade Ligheo og Uiighed, men
som lede begge til samme Ovcrtydninq, og i det I
den skimts Bcroligelse, sta folger mig med rolig og
agtsom Aand, medens jeg viser:
//. Viisvommm i min Tertes Ord og de af
den flyvende Skyldigheder: Skulde vt allene
o. s. v. Lad os ferst blive mige om hvorledes Ud
trytkene Ondt og Godt her ere at forstnnc. Ved
Ondt kan ikke her betegnes noget, som er übctmget,
ondt — noget, som uundgaacligm mantte lede vern,
hvilke det rammer, bort fra sand Lykstllghev. Snn
dant kan itte komme fta Gud — fta hnm
fra hvilken kommer alle gode Gåver. Alt det hnn
tildeler os har til Hensigt at fremme vort Vel, og
maae fremme det, nåar vi retteligen nytte det; nåar
her da tales om Ondt, som vi modtage af Guv, sta
forstaae vi saavanne Ting, der forekomme vor Snnd
selighed onde: altsaa enten stadnnne Ting, som sor
aarstge sandselig Smerte, eller og det fulce Afsavn,
eller et stare ringe Mnal af de Tmg, hvori Sand
serne fmve Glede. Men sta bliver Meningm af lobs
Spsrgsmaal denne: burde vi ikke vare tilfredse med
det guddommelige Forsyns Ferelst, uden da, nnar
det rammer os, stm kildrer vore Sandser, og deri
mot, knurre mod Forsynet, snart noget medte, stm
den heine Sandselighed stndt Ulyst i? Er vet ver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>