Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
begge passede lige godt paa samme Sted, med andre Ord, naar
man tog den i Brug verende Kjedet ud og derpaa lagde Reserve
kjedelen tilrette i dens Sted. Det er nemlig Kjedelens Tillempning
paa det nye Sted, som hovedsagelig medtager den lange Tid. Da
Maskinmesteren var enig med mig heri, foredrog jeg Sagen for
Inspektionen, som billigede mit Forslag. Tilfslge heraf bleve alle
3 Reservekjedler i Sommerens Lsb lagte over paa Hovedkjedelens
PladZ og forsynede med nye Skruegjcenger og Skru?r, som op
bevaredes paa et laaseferdigt Sted i Maskinmesterens Runi.
Jeg anfsrer dette her saa fuldstcendigt som et Udtryk for min
skonomiske Sands. Det havde jo vceret lettere at tiltrede de meka
niske Verksteders Forslag, hvis Overstagssmn heller ikke var saa
overvettes stor, men nei, jeg vilde ikke bruge Penge, naar det ikke
var skrigende nsdvendigt. Det var alligevel en Uforsigtighed af
mig, da mit Project var godt nok, men ikke ganske at stole paa,
da det i Tidens Lsb ved Vexling af Maskinmestere viste sig, at
Struerne og Skruegjcengerne ikke ovbevaredes som kostelige Sager,
men derimod gik ud til andet Brug, naar en eller anden Nsd var
forhaanden. Nogen Uleilighed foraarsagede min økonomi imidlertid
ikke. Rolig var jeg dog aldrig. Fyrbsderne tilsaa jeg om Vin
teren saa at sige hver Dag og tilholdt dem at vere forsigtige med
Kjedlerne, ligesom jeg ogsaa stadig confererede med Maskinmesteren
om Bandets Paascetning og Alt, som stod i Forbindelse med
Fyringen.
Vore Varmekjedler vare for smaae. I den strenge Vinter
1880—81 maatte der syres fra den tidlige Morgen til sent om
Aftenen, ja undertiden hele Natten, men desnagtet var der paa en
kelte Celler saa koldt, at jeg til Slutning maatte lade Gasen brende
der hele Dagen. Med Villie graderede jeg den Gang ikke Cellerne,
da Erfaringen havde lert, at Fangerne fryfe langt mere, naar de
see paa Gradestokken. Det maa siges til deres Ros, at de frss
med Taalmodighed og aldrig klagede overlydt, da de saae, at man
gjorde, hvad der stod i Ens Magt for at faae det varmt. Nu
maa der ien Fangecelle ikke vere meget varmt. Stevens mener i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
