Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
!
Losladelsespas. Nu kommer Skandalen, hvorover jeg dog haaber,
at Glemselens Mos vil voxe, da hin Tids Portner forlengst har
forladt Fengslets Tjeneste og sidder i anden hederlig Virksomhets
medens den store Original, som vi senere fik, ikke slåp en Flue ud
as Porten, med mindre den havde sine Dokumenter i den bedste
Orden. Portneren studsede vel over Passet, men lukkede Fangen
ud og gik derpaa op i Fcengstet for at hsre, hvorledes Sagen hang
sammen. Fangen oppebieoe naturligvis ikke Resultatet, men strsg
sin Vei over Gnerhaugen og blev borte. Den 10de December 1873
sendte Flekkefjords Politimester mig et Photoaraphi as en Arrestant,
som strax blev gjenkjendt som Angjeldende. Han vilde imidlertid
ikke vedgaae sit Navn, hvorfor Vagtmesteren ved Juletider maatte
reise derhen og gjenkjende ham. Den 29de Januar 1874 indbragtes
han atter til Fcengstet, men vilde fremdeles ikke vcere Rsmnings
manden. Han bad imidlertid om Underkleder, og da jeg spurgte
ham, om han havde Underkleder forrige Gang, svarede han: la."
Ved Flekkefjords VythinW Dom af 30te Januar 1874 blev han
for ste Gangs grovt og simpelt Tyveri ilagt 7 Aars Strafarbeide
og den 14de Marts ncestefter beordret indsat i Akershus Festnings
Strafanstalt, hvorfra han dog rsmte den 30te October. Men han
blev atter paagreben og er nu fri Mand igjen, hvis han ikke atter,
som rimeligst er, har forgaaet sig, da han syntes at vcere blandt
de saakaldte „ Uforbederlige".
Strafcellerne vare paa denne Tid meget svage. De bleve
senere ombyggede og sorsynede med grove, jernbeslaaede Dsre og
sterke Skaader. Man kaster altid Brsnden til, naar Barnet er
druknet.
Den 9de August 1875 indtraf den 4de og sidste Rsmning i min
Tid. Godt var det, at det var den sidste, thi jeg tror ikke, at jeg
havde holdt flere ud. Rsmninger ere for en Direktor mere end
übehagelige. Jeg glemmer aldrig navnlig den fsrste Romning.
Det var en Ssndag Morgen, og vi indrettede det saaledes, at en
paalidelig Fange, en stink Mursvend, hvem jeg ogsaa ser for mig i
dette Aieblik, da han sad i 4 Aar for Falsk og trods sin Raahed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
