Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Stilhed og Ro maa der til i en Fcengselskirke, meget stsrre end i
den frie Menigheds, men den har man nu ogsaa i den store Regel.
Man skal blot uafladelig vcere paa fin Post og ikke taale den mindste
Uorden. Gr man det, bruger man navnlig begge sine Overbetjente
saa stittigt som muligt og gjsr det til en Samvittighedssag for dem
at holde strceng Kirkedisciplin, saa kan den nok opnaaes, skjsnt
Lokaliteterne lokke til Uregelmcessigheder. Kirken er Fcengslets
bedste Afdeling, om den maa der vcernes med Ihcerdig
hed. Den maa derfor altid holdes blank og ren. Det maa som
af mig forbydes Fangerne at spytte paa Gulvet, og Stoleraderne
maae af og til foruden af den efter hver Gudstjeneste rengjsrende
Fange nsie eftersees af Underinspektsr eller Vagtmester. Ved min
Afgang vidstes der ikke at vcere strevet saa meget som et Bogstav i
Staderne eller paa Bcenkene, men ser man ikke skarpt efter, vil det
snart gaae dem som Bcenkene paa Byens offentlige Pladse.
Seet fra Prcedikestolen er Kirken smuk, lys, venlig, vcerdig og
hensigtsmcessig. Men fra Stolestaderne ser den naturligvis ander
ledes ud. Fra dem ser man tildels meget Lidet, det var Noget, som
man iforveien ikke kunde vcere «vidende om. Det stod derfor snart
for os som en Nsdvendighed, at der maatte en Altertavle til, der
som Kirken skulde blive tiltalende for Fangerne, og det var jo Hen
sigten. Vor Fcengselsprcest Sommerfelt, der som ny Fcengselsmand
ikke strax kunde finde sig i den rigorsse Isolation, overfsrt paa
Kirken, naar den vilde gjsre denne tung og uhyggelig, og som
derfor i Stilhed rystede paa Hovedet, naar han gik md i Kirken og
saa paa Arbeidet, hvilket han gjorde meget ofte, mente ogsaa, at
en Altertavle var en eon6itio Bin6 qva non. Men hvor skulde
man tåge den fra? Vi havde faaet vore Penge af Storthinget,
men de vilde gaae med til sidste Dre, og nogen Overskridelse vilde
jeg ikke vide noget af. Jeg tcenkte strax paa et Olietryk, da det
her vcesentlig kom an paa at have et Billede, som i Frastand kunde
virke oplivende og til Andagt, om det end ikke var saa forfcerdelig
kunstmcessigt. Men et saadani Olietryk var ikke til at opdrive her
paa Stedet. Prcesten kom derefter paa den Tanke, at en Copi af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
