Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det maatte hendes Børn da ikke være. Den gode
Moder læste mange Romaner, og hun dannede sine
kvindelige Idealer efter de sværmeriske Maaneskinsfigurer,
hun traf i dem. Glide vi nu videre henad Dagen, finde
vi Børnene som nøgterne Tilskuere ved Eftermiddagskaffen,
som de voxne nød. Paa Slaget 4, ikke et Minut
før eller senere — thi Faderen hang i Klokkestrengen —
forlod Børnene Dagligstuen og fulgte med bonne amie
ind i hendes Værelse for at skrive, regne eller lignende
til Kl. 6, da Tjeneren bankede paa Døren og meldte, at
Theen var serveret. Skønt Børnene nu skulde følge til
Thebordet med Lærerinden, var det dog ikke for dem,
den var serveret; de vare atter kun Tilskuere og lik i det
højeste en Tvebak. Herefter maatte de begive sig ind i
Børnekammeret, hvor de havde Lov til at lege, og endelig
fik de deres Aftensmad, bestaaende af et Stykke
Knækbrød og et lille Glas Mælk, hvorpaa de maatte gaa
ind til Papa og Mamma, neje, kysse paa Haanden,
ligervis som om Morgenen, og saa i Seng. Begge Pigebørnene
laa i bonne amies Værelse, men det gik ikke altid
saa stille til herinde om Aftenen, thi især Fredrika var
voldsom livlig, sprang omkring og dansede, naar hun
skulde til Køjs, saa den gamle Barnepige Lena havde sin
Nød med hende, naar hun skulde klædes af og forresten
ikke mindre om Morgenen, naar hun skulde klædes paa.
Tit blev Lena da helt rød i Hovedet af Ærgrelse over den
forvildede Unge og kunde udbryde: «Jo, hun dér, hun
bliver god, naar hun bliver gemt; for det er vist, at jo
længere Folk lever, jo værre bliver de!»
Men naar man tænker paa den Levemaade, som disse
Smaapiger førte, eller rettere paa den Sultekur, de vare
paa — og de følte sig daglig meget sultne — undres
man ikke over, at de bleve ved at holde sig saa smaa,
og at Fredrika alle sine Dage blev en ganske lille,
spinkel En.
Paa denne Maade gik den ene Dag efter den anden,
det ene Aar efter det andet. Afvexling var der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>