- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
13

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ene Side med et dybt Væld af Kærlighed og Trang til
Opofrelse, paa den anden med Higen efter at udmærke
sig. Men det er den Slags Mennesker, der bære den
største Fremtid i sig.

Bonne amie, som var Fredrikas gode Aand i hele
hendes Barndom, vendte tidlig hendes Hjerte til de fattige
og trængende. Hun lærte Børnene at lave smukke
Paparbejder — en Sløjd, som dengang var almindelig i
dannede Kredse, ogsaa her i Danmark — dem solgte de, og
for Pengene købte de Tøj til Linned og Klæder, som de
selv syede og forærede til fattige Børn i Julen. For
Fredrika blev dette en Kilde til stor Glæde, thi hendes
Hjerte krympedes ved at høre om Fattigdom og Lidelser.
«Ja, om jeg havde kunnet, vilde jeg give den hungrige
Kød af mit eget Legeme», udbryder hun [1].

Det var nogle af Fredrikas lykkeligste Timer, naar
hun i Ensomhed kunde give sig hen til Fantasier og
Drømme. Hun holdt af at klippe kulørt Papir ud, og
deraf dannede hun Landskaber med Templer og Orangelunde,
idet hun føjede forskellige Farver Papir sammen,
og saa lod hun det hele som en Ø flyde paa Vandet i
Vandfadet. Hun lavede ogsaa Fartøjer af Nøddeskaller
med Tove af Silke, Flag paa Masten og en dyrebar
Ladning af Sukkergodt, og agerede saa selv Æolus, pustende
dem blidelig ind i Havnen. «Hvilken Verden», udbryder
hun paa sine gamle Dage, «ejede jeg ikke da og kunde
fremtrylle i disse Papirsbilleder, hvilke henrivende Syner
af fremtidige romantiske Scener! ... Fra min Barndom
og første Ungdom mindes jeg disse Timer blandt de
skønneste» [2].

Efterhaanden som de yngre Søstre Hedda og Agathe
voxede til og kom mere i Linie med de to ældre,
Charlotte og Fredrika, fik Samlivet større Fylde. Heller ikke
Brødrene maa vi glemme, saa længe de vare i Hjemmet.


[1] Fr. Bremer: Sjelfbiografi o. s. v., S. 94.
[2] Fr. Bremer: Lifvet i gamla verlden 5, S. 116.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free