- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
15

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indesluttet, mørk og pirrelig, og blandt Børnene gik det
altid mest ud over Fredrika. Det viste sig med Aarene
mere og mere, at de vare gensidig usympathiske, hvilket
saare ofte beror paa sjælelige Modsætninger, men for
Fredrika blev det en Kilde til megen Sorg.

I flere Somre boede Familien paa Nynäs, hvor der er
smukkere end ved Årsta. Da der ved Gaarden var et
Kapel, hvor der holdtes Gudstjeneste hver Søndag, havde
Børnene den Fornøjelse at se Menigheden samle sig i
deres maleriske Dragter og tage Plads paa Bænke langs
Strandbredden eller under Lindene paa de grønklædte
Terrasser og vente. Selv maatte Børnene ikke gaa i
Kirke, det stred mod Principperne, men fra en Græsbænk
bag en Syrénhæk kunde de høre hele Gudstjenesten, og
det var en Fornøjelse for dem. 1813 solgte Faderen
imidlertid Nynäs igen, og nu blev Årsta atter
Sommeropholdssted; Slotsbygningen blev restaureret, den øvre
Etage med de store Sale blev omdannet, og den afgav nu
en ligesaa storartet som bekvem Bolig.

Da Fredrika var i Overgangsalderen, 12—13 Aar,
bleve hendes Følelser heftigere. Hun led mere end
nogensinde under Savnet af Forældrenes Kærlighed, især tørstede
hun efter Moderens, men altfor ofte mødte hun Strænghed
og Irettesættelser. «Heftig som jeg var», fortæller hun,
«tænkte jeg paa at dræbe mig, stikke mine Øjne ud o.s.v.,
for at Mamma skulde fortryde sin Strænghed, men det
standsede altid ved, at jeg stod ved Stranden og saa’ ned
i Vandet, eller jeg fik en lille Fornemmelse af Knivsodden
imod Øjestenen» [1]. Eller hun skriver i en af sine første
Fortællinger: «Faders og Moders Kærtegn! Jeg vilde med
mit Liv have købt eder! Den, som aldrig lærte at kende
deres uskyldige Glæder, har været udelukket fra
Barndommens Eden» [2]. Forældrene kunne umuligt have anet,
hvad hun led, ellers maatte deres Hjerter være smeltede.


[1] Fr. Bremers Selvbiografi, S. 94.
[2] I «Den Ensamna» (Ur hvardagslifvet, 2. Del).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free