Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Fredrika uhyre ivrig i alt; hun fortæller, at hun ofte
stod op Kl. 4 for at spille Skalaer, og hun kastede sig ogsaa
med Enthusiasme over Husvæsenet. Der var aabenbart
en sjælden Virkelyst i hendes lille Person. Det var hendes
lyseste Timer, naar hun saaledes med hele Sjælens Energi
kunde kaste sig over noget og vinde Bifald derfor. Da følte
hun en Tilfredsstillelse i sig. Men man vilde dog gøre
hende Uret, hvis man blot deri vilde søge Ærgerrighedens
Tilfredsstillelse, thi meget af det kom af Trangen til at
vinde Kærlighed, den som hun hidtil havde fundet saa
lidt af, men altid tørstede efter. Med Faderen lykkedes
det dog langtfra; Forholdet til ham var stadig spændt, og
han gav idelig sin Misfornøjelse Luft mod hende.
Naar Familien om Sommeren boede paa Årsta, gik
det uhyre ensformigt til. Man var saa godt som ganske
overladt til sig selv, thi herude havde Faderen ingen Lyst
til at se Fremmede, og Stedet laa desuden afsides. Kun
Sognepræsten og Komministeren med deres Hustruer bleve
bedte til Middag én eller to Gange; det var hele
Omgangen. Fik Faderen Trang til at se andre Mennesker,
kørte han en Tur ind til Stockholm. Naar han da kom
hjem, spurgte han om, hvad Nyt der var passeret i hans
Fraværelse, men der var aldrig passeret noget. Jo, der
var dog en Undtagelse. En Dag, da han saaledes kom
hjem og rettede sit sædvanlige Spørgsmaal til Børnene,
fortalte Charlotte meget ivrigt: Jo, der var rigtignok
hændet noget. Da Køerne som sædvanlig vare vandede
i Dammen og derefter kom op mod Parken ved
Hovedbygningen, paakom der dem en mærkelig Uvornhed; de
hoppede, sprættede, slog Bagbenene op i Luften og vare
helt vælige. Faderen hørte opmærksomt paa Beretningen
og udtalte sin Forundring derover. Et Øjeblik efter kom
en anden af Børnene og fortalte den samme Historie;
derefter en tredie med samme interessante Nyhed, men da
saa endelig Fredrika kom og busede frem: «Véd Papa, at
Køerne o. s. v.», da udbrød Faderen: «Ja, nu er det 4de
Gang, jeg hører den Historie, og nu kan det være nok!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
