- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
30

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter eget Godtbefindende, og den blev da brugt til
Velgørenhed, som hendes Hu altid stod til.

En anden og endnu større Opmuntring havde hun
stadig i Samlivet med sine Søstre. De to Brødre, August
og Claes, af hvilke den ene blev Officér, den anden
Embedsmand, vare nu kun i korte Ophold i Hjemmet,
men de fire Søstre: Charlotte, Fredrika, Hedda og Agathe
dannede i adskillige Aar et skønt Kløverblad i dette [1].
De fælles huslige Lidelser knyttede dem, der nu alle vare
voxne, inderligt til hverandre; især havde Udenlandsrejsen
draget dem alle nøje sammen. Dette Samliv, saa
rent og inderligt, løftede Fredrikas Sind og bragte det
Gode til Udvikling i hende; der er ingen Tvivl om, at
hun jo har været Midtpunktet i det, hun med sit varme,
opofrende Hjerte og sit opfindsomme Hoved. Hvor dybt
det har grebet ind i hendes Liv, ses af mange af hendes
senere Fortællinger, hvor hun med Forkærlighed skildrer
et skønt Samliv mellem Søskende, og det er ud af den
dybeste Følelse, naar hun engang udbryder:

Hur säl är den, som, lik Tobias, går
af goda englar på sin väg ledsagad,
som gifva ljus, då midnattstimman slår,
och gifva kraft, när vandrarns är försvagad.

Min väg var mörk engång, o jag vill be,
att ingen dödligs väg må likna denna,
jag visste ej kvart fly for hjertats ve,
för qval, som hvarje kraft till aska ville bränna....

Då taltes till mig som med englars röst,
och ömhet lugnade min vilda oro,
och allt blef stilla, frid kom till mitt bröst —
och mina englar mina systrar voro .... [2].


Der var den fuldeste Fortrolighed mellem Søstrene;
fælles Lidelser og fælles Stræben bandt dem sammen.

[1] Mellem Hedda og Fredrika havde der i Barneaarene været
hyppige Rivninger, men de ophørte ganske siden. — M. Howitt:
Ett år hos Fr. Br., 1, S. 87.

[2] Till mina systrar. - Ch. Br.: Fredrika Bremer 2, S. 137.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free