Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sine pludselige Ideer, som han med Magt styrter sig
ind i, f. Ex. at dyrke Botanik. Noget af det bedst
skildrede er endelig Datteren Julie, forlovet med Løjtnant
Arvid. Han bryder sig kun om god Mad, Adspredelser og
en rundelig Søvn; hun holder af ham, men føler Tomheden
i Samlivet. Var der ikke noget at more sig med, inviterede
Løjtnanten sin Forlovede til at tage Plads med ham i
et Sofahjørne, tilbød sig liberalt som Pude for hende, og
et Øjeblik efter forkyndte diverse Næselyde, hvad han tog
sig for.
Fortællingen er rig paa gode Karaktérskildringer;
efterhaanden som den skrider frem, bliver den ogsaa rig
paa Romantik, som man dengang ikke mente at kunne
undvære, naar en Skildring skulde fængsle. Men i
Fremstillingsformen mindes vi om St. Blicher. Det er ingen
jævnt fortløbende Fortælling, men man bevæger sig i
Spring. Snart er det Husmamsellen, der fortæller sine
Iagttagelser, snart er det et Par os ubekjendte Damer,
der i en Kaffepassiar underrette os om Tingenes Gang;
snart have vi et langt Kapitel, snart et forbavsende kort.
Ofte drager Forfatterinden alvorlige Spørgsmaal frem, og
en Hovedperson i Bogen er Stedets fortræffelige, ligesaa
dybttænkende som uegennyttige Præst, en ældre Pebersvend,
som Julie ender med at foretrække for sin Løjtnant
Arvid. Man ser forøvrigt af Bogen, at Fredrika paa denne
Tid studerede Herder, og hun fortæller ogsaa i sin
Selvbiografi, at navnlig dennes «Ideen zur Philosophie der
Geschichte der Menschheit» gjorde et dybt Indtryk paa
hende.
Allerede 2den Del af «Tegninger» vandt et Bifald,
«der overgik alt, hvad Fredrika havde ventet", og 3die Del
gjorde ligesaa stor Lykke. I en Anmeldelse af 2den Del
blev Sverige lykønsket til et saadant Geni, der med ét
var dukket op. Hendes Forfatterskab havde hidtil været
en Hemmelighed mellem hende og hendes Søstre, nu —
det var i Sommeren 1830 — betroede hun det til Moderen.
Da «Farbror» Franzén en Dag i Hjemmet med Begejstring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
