- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
57

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og fornøjet Sind, som gjorde godt paa hendes nedstemte
Gæst. I de dybere Interesser mødtes de ogsaa.

Egnen ved Tomb faldt ganske i Fredrikas Smag.
Her var Landliv, som hun altid foretrak, frisk Luft, en
smuk Dal med venlige Huse nedad Fjeldsiderne, en dyb,
herlig Skov med susende Fyr og Gran og fra hendes
Vindue en fri Udsigt over Land og Fjord til blaalige
Bjerge [1]. Hun nød den fuldeste Frihed og indrettede sig,
som hun selv vilde. Hele Formiddagen og en Del af
Eftermiddagen tilbragte hun paa sit Værelse, og hun
havde fuldt op at bestille, thi her fik hendes literære
Arbejde for Alvor Fart, saa den ene Bog efter den anden
blev forfattet. Aftenen tilbragte hun sammen med Grevinden;
de læste højt og spillede gerne til Slutningen Skak,
hvilket Fredrika nu ikke længere var en Hader af. Men
det kunde nok træffe sig, at hun stundom blev paa sit
Værelse i Ensomhed hele Dage med det udtrykkelige
Forlangende, ikke at se nogen. Det forstaar sig selv, at
hun bestandig læste meget.

Stilheden paa Tomb gjorde Fredrika overordentlig
godt baade legemligt og aandeligt. «Naar jeg er i mit
stille Værelse og ser Himlen kige derind og har mine
Bøger og Papirer omkring mig, da synes det mig, jeg
ejer hele Verden», skriver hun. Naturligvis saa’ hun
ogsaa den nærmeste Omverden, og hvad hun saa’, syntes
hun godt om. Hun fandt, at der var noget sorgfriere og
friskere over Egnens Beboere end hjemme i Sverige, en
større Jævnhed og Naturlighed, en mere almindelig
Dannelse. Kvinderne især tiltalte hende meget. Det gjorde
hende godt at se, at Standsforskellen her var saa ringe;
Husjomfruen tog paa Bal sammen med Komtessen og var
Dus med Husets Døtre.

En ny Bog udkom fra Fredrika Bremers Haand kort
efter hendes Ankomst til Tomb under Titelen:



[1] Breve til H. C. Andersen, S. 660.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free