Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andersen. «Siden da», skriver hun, «har der ligget
ligesom Nat over min Sjæl. Jeg har ikke haft Sind eller
Sans for nogen Verdens Ting. Ikke blot hendes Død,
men ogsaa hendes frygtelige Lidelser har nedbøjet min
Sjæl.» Dog var Hedda død i Glæde. Hun ønsker Andersen
en Veninde af hendes Slags. Andersen havde hun
truffet 1837 paa et Dampskib paa Venern. Om Natten Kl. 2
mødtes de for første Gang, idet de begge vilde se Solen
staa op, og de fandt gensidig Behag i hinanden; han
fortalte hende om sin første Ungdom, hvilket gjorde stærkt
Indtryk paa hende. Andersen skriver om hende, at hun
er en højst rolig, men elskelig Karaktér, dyb og kvindelig.
Han gav hende sin «Improvisator», og efter at hun længe
havde læst i den, kom hun ham med megen Inderlighed
i Møde [1]. De korresponderede i adskillige Aar temmelig
jævnligt, og hun var meget aaben overfor ham. «Jag
tycker, jag kan saga Er allt, så som jag kanner det»,
skriver hun.
Den 11te September samme Aar skriver hun til Frances:
«..... Du siger: «Jeg er lykkelig», og intet Ord lyder
lifligere for mit Øre. Det gør mig saa godt nu at høre
det af dine Læber og at tænke mig Glædens Blik i dit
Øje. Med Skam føler jeg, at jeg ikke har været for dig,
hvad jeg burde være. Meget er det min egen Fejl af
Mangel paa Ro, paa Klarhed i Udtrykket, meget ogsaa
Omstændighedernes ..... Det næste Aar vil jeg næsten
udelukkende anvende til at studere Bibelen ... En
Betragtning vil jeg ved denne Læsning stadig fastholde, og
det er: at ligesom al Skrift har sit Legem og sin Sjæl,
saaledes har ogsaa Bibelen. Legemet kan forandres, ældes,
vanhældes, men desuagtet kan Sjælen i alle Hovedtræk
forblive den samme. Det skrevne Ord er Legemet, Aanden
er Sjælen. Ved at blive ret kendt med denne, ville vi
lære bedst og sandest at forstaa Meningen, ogsaa hvor
denne er bleven uklar ved legemlig Lyde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
