- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
75

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Petrea have vi tidligere omtalt, da hun for en stor Del
er en Gengivelse af Fredrika Bremer selv, baade udvendig
og indvendig. I Opvæxten er Petrea ligesom sit Forbillede
fuld af Spørgsmaal, hvorved hun trætter de andre, saasom:
«Er Fornuften nok for Menneskene? Hvad er Grundlaget
for Moralen? Hvad er egentlig Meningen med Aabenbaringen?
Hvorfor skal der gives fattige og rige?» Man
maa antage, at netop saadanne Spørgsmaal havde rørt sig
i Fr. Bremer i den Alder. Petrea er Enthusiast og kan
gaa i Døden for hvad der griber hende. Hun faar en
ulykkelig Kærlighed til sin Søster Louises Mand og maa
derfor forlade Hjemmet i lang Tid, men vender siden
tilbage med Ro i Sindet og Resignation. Hendes Trang
til Virksomhed er stor; hun (Fredrika selv) siger: «Naar
jeg har læst eller hørt om Mennesker, som have levet og
arbejdet for en stor Sag, en Udvikling for Menneskeheden,
som have viet alle Tanker, alle Kræfter dertil, som have
kunnet lide og dø derfor, o da har jeg grædt af brændende
Længsel efter, at ogsaa jeg maatte saaledes anvende og
ofre mit Liv. Jeg har set mig om, jeg har lyttet, jeg
har ventet og raabt om Lejlighed dertil. Men ak, Verden
gik sin Gang, forbi mig. Ingen og intet behøvede mig.»
Det er aabenbart, at dette Suk kommer fra Fredrikas eget
Hjerte; det er den utilfredsstillede Higen, der var i hende
som ung, og som endnu ofte rørte sig i hende. — Petrea
er ligesom Fredrika saa lykkelig, at hun behøver kun lidt
af Verdens ydre Goder for at føle sig glad. Hun mener,
at sligt er i Familie med Illusioner. Og ved at give
Afkald paa den Slags Ting faar hun Midler til bedre
Glæder, saasom til Bøger, eller til at hjælpe andre. Hun
bryder sig ikke om det egentlige Selskabsliv: «Hellere
end at sidde i udsøgt fint Selskab og drikke The i
high life, hellere vil jeg fare paa Vikingetog Verden rundt,
hellere æde Græshopper med Johannes i Ørken og gaa i
Klæder af Kamelhaar.» Alt dette er Fr. Bremers egne
Følelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free