- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
81

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følelser, griber hun et Citat af en af hans Bøger: «Alt
hvad den friske Luft har af rensende, alt hvad den klareste
Bølge har af læskende, alt hvad det skæreste Lys har
af oplivende, er altsammen intet imod dette: Sjælens
Lægedom og Føde», og det har hun fundet hos ham.
Hun slutter med Vemod: «Hvorfor er jeg ikke et Mandfolk,
en Student, og maa være ved Universitetet og høre
Forelæsninger og blive klar over mig selv og Verden? Gode
Gud, du tilgive denne Knurren!» [1] Nogle Aar efter havde
Fr. Bremer Lejlighed til mere haandgribeligt at vise Geijer
sin Hyldest. Det var da hun kort efter Heddas Død
opholdt sig i Stockholm i Slutningen af 1837. Hun skrev
da en lille Scene til hans Forherligelse, hvilken opførtes
for ham i den Bremerske Familiekreds af Agathe, Veninden
Frances og hende selv, og den rørte Geijers Hjerte dybt.
Senere udtaler Fredrika til sin Søster Charlotte: «Du,
som har set ham (Geijer) saa kort, kan ikke tænke dig
hvilken Skat af Godhed, af friskt og ædelt oplivende
Liv, der ligger hos dette Menneske. Han virker i høj
Grad befriende og forædlende; jeg véd ofte ikke hvorledes.
Hans blotte Nærværelse fører dette med sig. Som Havets
Vove drives eller synes han at drives af Impulser, men
disse ledes af en himmelsk Vind, saa ren, saa frisk. Jeg
holder overordentlig meget af ham og taler derfor ikke
mere om ham. — Men Gud ske Lov for at jeg har lært
ham at kende!» [2] — Ogsaa Tegnér kom Fr. Bremer i
Forbindelse med. Han var ved Aaret 1840 kommet sig
af sin Sindssygdom, men var svag paa Legemet. Som
alle Svenskere havde Fredrika fra ung af beundret «Axel»s
og «Frithiof»s Digter, men Tegnér skattede ogsaa hendes
Snille højt og har skrevet Vers til hende. Han besøgte
hende engang flere Dage 1841, og som vi snart skulle


[1] Af utrykte Breve til Geijer (Upsala Bibl.), 25. Juli 1834. —
Geijer f. 1783, † 1847, siden 1810 Lærer ved Upsala
Universitet.

[2] Til Ch. 15. Juni 1841.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free