Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige for ham, da have dermed ogsaa alle Bet til at nyde
de Velgerninger, som Menneskeslægtens Snille frembringer.
Er det ikke netop denne Bevidsthed, som efter og
gennem mangen lang og blodig Kamp nu har gennemtrængt
Tidsaanden og organiserer Samfundet, bygger Skoler,
underviser de fattiges Børn, spreder Videnskabsforskningens
Resultater til alle Klasser, synger i Digtningens Strenge
(hele den nyere Romanliteratur er jo en Sang om, en
Udvikling af de moralske Sandheder, som flyde af denne
store Sandhed), nærmer indenfor Hjemmene Husbond og
Tjenere, Forældre og Børn til hinanden, slukker hadefulde
Fordomme og humaniserer Verden? Leve derfor Pressen,
Dampskibe og flere saadanne Anstalter, thi de ere Ideernes
Postilloner, og leve fremfor alt selve Ideerne — de store
og gode nemlig — deres Organer, Menneskene, og priset
være, oven over alt, den Gode og Store, som sender dem!
Det var et stort Favntag, min lille Frances, men man
trænger stundom til et saadant for siden hjerteligt at
kunne omfatte det smaa i ens egen Verden og Virksomhed.
Ved Betragtningen af den store Anstalt fatter man bedre
sin egen Plads dér, sin Mission, sine Børns, de være nu
Mennesker eller Bøger.» [1] Den, der skriver saadan, viser i
Sandhed en aaben Favn for sine Medmennesker, og at
hun ikke vilde blive staaende ved de blotte Tanker, men
ogsaa gribe ind i Virkeligheden, fremgik mere og mere
af hendes Liv.
Naar Fr. Bremer anslog saadanne Strenge, der satte
hendes Sjæl i Bevægelse, var der én, der altid tonede
stærkest og klarest, og det var den religiøse. Jo ældre
hun blev, desto mere optaget blev hun af de højeste
Spørgsmaal, og netop ved Begyndelsen af hendes egne og
Aarhundredets Fyrretyver var hun nedsænket i Studier og
Undersøgelser paa det religiøse Omraade. Dette fremgaar
baade af hendes private Brevvexling og af hendes offentlige
Fremtræden. Af den første, navnlig af hendes Breve til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>