Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsen var undtaget for at kunne lide.»» Dengang forstod
hun ham ikke; siden havde hun lært det. «Uden at
trænge ned i Smertens Dyb, i dens bitre «Urtegaard»
kan man ikke opstige til klare og lykkelige Højder. Hvad
der ikke kan lide, kan heller ikke nyde. Dog beror derved
alt paa, at man lader Lidelsen forædle Sjælen.»
Angaaende Tilstanden efter Døden skriver
Fredrika til Frances: «Gud ske Lov, min lille Frances, at vi
engang skal slippe dette materielle Legeme. Det synes
mig just at være en herlig Ting, thi jeg føler ofte saa
dybt Sandheden af hvad der staar i Visdommens Bog:
«Det dødelige Legeme besværer Sjælen, og den jordiske
Bolig betynger Sindet», og jeg føler, at vi skulle meget
bedre elske og meget bedre tænke, naar vi blive befriede
fra Puppen, som uophørlig atter og atter slutter sine
Kredse omkring Aanden, der vil frigøre sig ... Ak ja,
det er dejligt engang at skulle blive af med dette tunge
og skrøbelige. Legeme (Form, Organer) faa vi nok alligevel,
thi det er Sjælens Modbillede og nødvendige Udtryk.
Jesu Opstandelse er den faktiske Aabenbarede herom.» —
«Findes der paa Jorden», spørger hun dernæst, «en Næring,
en Føde, som kan styrke og udvikle Menneskene til at
blive himmelske, til at blive Medborgere i Herlighedens
Kige?» Og hendes Svar er: «I alt, hvoraf vort indre Liv
udvikler sig, i alt, hvoraf vor Sjæl nærer sig, findes
delen hemmelig Gudskraft, et himmelsk Brød og Vin, givet
til vort Væsens Udvikling og Forklaring. Det findes i
Kærlighedens Liv, i Forskningens Arbejde, i Kunstens
Skønhed, i Naturens Pragt; det findes i Glæden, i Sorgen
og Lidelsen, i alt, ja endog i Hverdagslivets Færd, i selve
Føden, som vi legemlig nyde. Men vi maa gribe det dér,
vi maa gribe det himmelske, som er i det jordiske, vi
maa i os optage det evige, som lever og udvikler sig i
endelige, timelige Forhold.» Efter denne svævende
Paavisning af den himmelske Føde ender Fr. Bremer med
den kristeligt rigtige Betragtning, at den retteste Næring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
