Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun imødegaar Strauss’ pantheistiske Paastand, at
Gud kun aabenbarer sig i Verdensaltet, ikke i det enkelte,
men at det ogsaa er nok. Hvis Gud kun gør det, da
aabenbarer han sig slet ikke, da er han blot den dunkle
Grund, ikke en Person. Da ere vi inde paa den trøstesløse
Pantheisme, hvorefter Menneskene kun ere som
Bobler, der glimre en Stund og saa briste. Spinozas Orel
i Døden: «Da jeg elsker Gud over alle Ting, glæder jeg
mig ogsaa til at forsvinde i hans Uendelighed», ere
tomme og trøstesløse. Thi det kan ikke være noget godt
at dø hen i Gud, men at leve i ham.
Strauss gør Jesus Kristus til et blot Menneske, men
et saadant, hvor det «guddommelige» og det menneskelige
med stor Kraft optraadte i Enhed, med andre Ord: et
Idealmenneske. Fr. Bremer spørger: Hvori viste sig da
Enheden af det guddommelige og menneskelige hos ham?
Og naar Svaret da lyder fra Strauss: Ved hans moralske
Lære! da maa hun benægte, at Jesus Kristus har givet
en ny Moral. Sædelæren var god nok i Forvejen, der
behøvedes intet nyt Bud, men en god Vilje manglede der,
og den har han givet. At Kristus er et Idealmenneske,
nytter os ikke, hvis han er død og borte og er gaaet til
Skyggernes Verden, uden at kunne forklare os Livets og
Dødens tunge Gaader.
I Modsætning til Strauss vil Fr. Bremer hævde, at
hvis Kristus ikke er Gud, er han langt mere end Gud,
nemlig mere end en Gud, som kun er den dunkle Urgrund
bagved alt. Thi Kristus virker, lider, opofrer sig for
Menneskene, medens en saadan Gud sidder i sin kolde
Ro, bærer ikke Menneskehedens Byrder, rører selv ikke en
Finger til deres Frelse.
Efter at Fr. Bremer har givet en, temmelig almindelig,
Skildring af Verden før Kristus, af Hedningernes naturlige
og Jødernes aabenbarede Religion, gaar hun over til at
fremstille Kristus som den, der giver Svar paa alle
Spørgsmaal, Syndens, Lidelsens, Dødens.
Nægte vil hun ikke, at der muligt nok findes Myther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
