- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
98

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kamp, hun havde været stedt, for at komme til at hvile
i en fast Overbevisning. Overfor dette spille hendes
Fejltagelser ingen Rolle.

Mod Fr. Bremers skarpe og ubillige Recensenter vilde
Biskop Tegnér tage hende i Forsvar, men hun frabad
sig det under følgende Lignelse:

«En Due var en smuk Dag fløjet ud af sit Dueslag
og havde begivet sig paa Rejse i et fremmed Land. Nogle
Jægere fik Øje paa den og raabte: «Hvad er det for en
Fugl? Hvorfra kommer den? Den maa vi have ned og
plukke.» Og dermed begyndte de at skyde paa den: men
hvordan det nu var, saa traf de blot en og anden Fjeder.
Duen kredsede lige rask i Skyen, og da Jægerne havde
skudt en god Stund, vare de trætte og tabte den af
Syne.»

«En Ørn, en rigtig Kongeørn, havde imidlertid fra
sit høje Bo set paa den usle Leg. Han blev vred i Sind,
løftede de vældige Vinger, fløj til Duen og sagde: «Frygt
ikke; Uskylden er paa din Side, og jeg skal beskytte dig
med min Vinge.» Men da Jægerne fik Kongefuglen at
se, spredende sine Vinger over Duen, og hørte den foragte
deres Forsøg, blev de aldeles besatte og raabte: «Se
Ørnen, Ørnen, og Duen under dens Vinge!» — og nu
begyndte en ny, endnu stærkere Skydning, og Duen var
mere ilde faren end før, og det sidste blev værre end det
første» [1].

Fr. Bremer ønskede ingen offentlig Strid med de
bedske Recensenter, ikke af Mangel paa Mod, thi det
fattedes hun aldrig, men fordi den Slags Strid var hendes
Inderste imod. Det maatte være nok, at hun havde udtalt
sin Mening om den Strauss’ske Bevægelse og aflagt
sin Trosbekendelse; det havde hun gjort aabent og ærligt,
uden at se enten til højre eller til venstre. «Ingen af
vor Tids Kvinder har mere modigt set de religiøse


[1] Brev af 17. April 1842.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free