Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almindelighed og ikke komme til at overbefolke Hovedstaden.
Denne gode og sunde Tanke blev dog forst til Virkelighed
flere Aar efter, da en større Ø nogle Mil fra Stockholm
blev købt og Børnene anbragte dér hos Bønderne under
en Forstanders Tilsyn.
Efter at Fr. Bremer var traadt ind i Fyrretyveaars-Alderen
blev der en Sagtning i hendes egentlige Forfattervirksomhed.
Det kom ganske naturligt af, at andre
Spørgsmaal, særlig jo de religiøse og filanthropiske, optog
hende. Fra nu af træder Digterinden mere og mere tilbage
for den energiske, kristelige Kvinde, der har den
store Virkelighed for Øje. Dog standsedes hendes
Digtergerning ikke. Aaret efter «Morgonväkter» udgav hun
saaledes en af sine smukkeste Hverdagshistorier: «En
Dagbog» [1]. Den har visse Fortrin for de fleste af hendes
tidligere Fortællinger. Den lider ikke af Bredde og har
heller ingen romantisk-usandsynlige Partier. Har den end
ikke det store og friske som de bedste Dele af «Grannarne»,
saa er den dog en fin og sikkert naturtro Skildring
af Livet i en fornem Familie i Stockholm. Dagbogen
føres af den 30aarige Froken Sofia, for Spøg kaldet
Frøken Filosofia, der efter mange Aars Fraværelse kommer
til sin Stifmoders Hjem i Hovedstaden og her gør Indblik
i den store Verdens Liv med dets Tomheder og Farer for
Karakteren. Stærkest fremtræder dette Verdensliv hos en
ung Slægtning i Huset ved Navn Flora. Efter sin bedre
Natur føler denne sig draget til en ædel ung Mand, der
byder hende sin Haand, som hun heller ikke afviser. Men
samtidig koketterer hun med en aldeles uværdig Herre,
hvis fine Skal dækker over en slet og fordærvet Karaktér.
Med ham sympathiserer Flora i Grunden, idet hun føler
sig beslægtet med ham efter sin lavere Natur. «Giv mig
Glæde, Nydelse», siger hun, «lad mig have det muntert
og saa bagefter dø!» Den Sønderrevethed, som er Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
