- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
107

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forøvrigt har hun i denne Fortælling brugt sin Moder
som Model for en af Hovedfigurerne, og man faar nu et
ganske andet Indtryk af Moderen, end vi have faaet
tidligere fra Fredrikas Barndom. Hun fremstilles som en
ædel, værdig gammel Kvinde, der indgyder alle Ærefrygt;
tunge Sorger ere gaaede hen over hende, men hun har
baaret dem med ubøjet Mod. Og i en anden Person, den
smukke, men lamme Ina, der altid maa holde Sengen,
har hun skildret sin nu saa svage Søster Agathe. Hendes
Værelse kalde de andre for «Lilla glädjen», thi hun
forstaar at gøre dem glade, at finde den lyse Side ved alt
og give kærlige Baad; derfor søge de til hende, naar der
er noget i Vejen for dem. Hun er den milde Sol i Hjemmet.
— Udgangen af «Midsommerrejsen» er forøvrigt, at
hele den Vennekreds, der er fremstillet i den, paa deres
Livs Valfart klavre opad det rette Avasaxa Bjerg, hvor
Solen aldrig gaar ned; men den, der først naaede derop,
var Ina. Og saaledes ender Bogen, i Modsætning til saa
mange af Nutidens, i et velgørende Lys.

Mellem de to her nævnte Fortællinger udgav Fr. Bremer
en tredie, kaldet «Søskendliv» [1]. Vi finde her
ligesom i hendes tidligere omtalte store Roman «Hjemmet»
en hel Skare Søskende, men med den Forskel, at her ere
Forældrene døde, saa at de ældre tage sig af de yngre.
I Stedet for Forældre er der imidlertid en gammel Onkel
i Huset, en forhenværende General, og i ham have vi
Bogens bedst tegnede Person. Han er Søn af en Karolin [2],
og Karl d. 12te er hans Ideal; med den dybeste Veneration
gemmer han nogle Efterladenskaber fra Heltekongen. Selv
har han tjent i begge de finske Krige og under Bernadotte
i Tyskland. Han er en gudfrygtig og ærlig Mand,


[1] Syskonlif, 1847.
[2] Dette er for Tidens Skyld en Umulighed. Han kunde højst
være Sønnesøn af en Karolin. En anden Unøjagtighed i
Bogen findes ved Omtale af Beboerne paa Island. De
fremstilles som Nomader i Sommertelte og holdende Gudstjeneste
under aaben Himmel ligesom Lapperne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free