Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den anden Halvdel af Fyrrerne spores en stadig
stærkere Rejselyst hos hende. Hun følte Trang til at se
sig om i Verden, men de stærke Baand i Hjemmet, der
især knyttede hende til Agathe, der trængte til hendes
Selskab, hindrede hende i at røre sig saa frit, som hun
ønskede. Hun maatte nøjes med mindre Rejser i
Sommertiden i Sverige. Da hun paa en af disse opholdt sig i
Bleking, traf hun dér nogle tyske Rejsende, som gav
hendes Tanker en ny Retning. De stod paa et Skær ved
Kysten og rundt om saa’ de Stensætninger paa Oldtids Grave.
Talen kom derved paa Vikingetidens Bedrifter, og som
Sammenligning dermed hvad Nutiden havde af Bedrifter
at opvise. Da nævnede en af de fremmede noget, som
han ansaa’ for et Nutids-Storværk, Diakonisse-Stiftelsen
ved Kaiserswerth. Hvad Fr. Bremer hørte herom, greb
hende saa stærkt, at hun fra nu af fik den stærkeste Lyst
til at se den. Og det lykkedes hende i Sommeren 1846.
Der skulde gøres et Forsøg, om ikke en ny Brøndkur
kunde hjælpe Agathe, og Moderen med Fredrika fulgte
hende da til Badestedet Marienberg, et Par Mil fra
Koblenz i Rhinpreussen. Her var et forhenværende Kloster
indrettet til Kursted og belagt med omtrent 80 Gæster af
forskellige Nationer. Opholdet var behageligt, og det gik
livligt til mellem Gæsterne; man gjorde hyppige Udflugter
i den smukke Omegn. Imidlertid skriver Fr. Bremer
herom: «De fleste vare glade som Børn. Jeg vilde gerne
være det, forsøger ogsaa derpaa, men jeg har aldrig endnu
kunnet være rigtig glad. Min Glæde har altid en Taare,
en hemmelig Ve i Baggrunden, saaledes ogsaa nu. Lige
meget. Tilfreds, taknemlig kan man alligevel være.» [1]
Det gør os ondt at læse dette, thi vi tør ikke tage det
for et foreløbigt Stemningsudbrud. Det hørte til hendes
Byrder i Livet, altid at skulle sukke under et hemmeligt
Tryk i Sjælen. Overfor andre var hun den rolige, men
hun led ofte meget indvortes. I Sammenhæng hermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
