Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkelig gik han, og Fr. Bremer kunde takke Gud for en
god Ende paa denne Vandring.
Det var nu hen i Juli Maaned, og der var ikke lang
Tid tilbage, for Fr. Bremer maatte forlade Amerika, thi
hun vilde hjem, inden det blev Vinter. Hendes Søster
Agathes Helbred blev stadig svagere, og det fyldte hende
med Ængstelse. Dog gjorde hun endnu nogle Rejser i
Nordstaterne, til Dels for at gense nogle af de mange
Venner, der vare komne hende i Møde med saa megen
Godhed. Først tog hun til Philadelphia. Da hun her
besaa’ det kvindelige medicinske Akademi, udbrød hun:
»O, hvem der var ung endnu og kunde vie sit Liv til
denne herlige Videnskab!» Hun mindedes, at i alle Lande
havde Kvinderne fra gammel Tid helliget sig til
Lægekunsten. Saa tog hun til New York, hvor hun efter
den lange Adskillelse rigtig blev favnet af gamle Venner.
Her ventede hende Breve «i Dusinvis», ogsaa fra Sverige.
Naturligvis boede hun igen hos Markus og Rebekka Spring
i deres hyggelige Bolig, men hvilken Forandring var ikke
sket i dens Omgivelser! Før laa Huset saa landligt, nu
havde der i Mellemtiden rejst sig vistnok mere end
100 Huse i alle Retninger omkring det. Op til Boston
maatte Fr. Bremer ogsaa for at se sine Bekendte dér.
Hun boede her en hel Uge. hos den gamle Læge Osgood,
der for havde hjulpet hende saa godt med sin Homøopathi.
Ved Badestedet Nahant, et Par Mil fra Boston, hvor
den fine Verden laa, traf hun berømte Personligheder som
Historieskriveren Prescott og Digteren Longfellow. Hun
var ogsaa i Concord for at besøge Emerson. Han kørte
en Dag gennem en Skov med hende, og da de kom til
en Kilde, hentede han hende et Glas krystalklart Vand.
Dette fik en Slags symbolsk Betydning for hende.
Omgangen med den ædle Digter var hende altid som Nydelsen
af det klare Vand; der var noget saa rent, klart og
kvægende ved ham. «Men for at faa Vin», skriver Fr. Bremer,
«gaar jeg til en anden. Emerson døber med Vand; der
er en anden, som døber med Aand og Ild. — Men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
