Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faderligheden hidtil har taget paa sig paa Grund af
Mandens større Naturkraft, og dette kunde være
forstaaeligt nok, saa længe Menneskelivet væsenlig var et
Naturliv. Thi da var Manden Herre og Kvinden kun en
underordnet Del af ham. Men Kristendommen har efterhaanden
bevirket en stor Forandring heri, saa at Menneskelivet
nu mere er et aandigt Liv, hvori ingen med Hensyn til
Myndighed eller Gavernes frie Anvendelse skal være enten
Mand eller Kvinde. Efter Fr. Bremers Mening har
Kristendommen emanciperet Kvinden, men paa Grund af
Vanens Magt og ingenlunde uden Kvindens egen Skyld
eidet gaaet saa langsomt med Frigørelsen. Hun følte det
nu som sit Kald at virke, hvad hun kunde, for denne [1].
I Danmark havde Klara Rafael (Mathilde Fibiger)
nylig slaaet et Slag for Kvindens Emancipation, men
uklar og hyperidealistisk, som hun var, havde det ingen
større Virkning gjort. Fr. Bremer var ganske anderledes
udrustet til denne Kamp. Hun havde en stor Verdenserfaring
og et vidt Blik; man kunde være vis paa, at det
ikke her vilde blive et Slag i Luften. Men paa hvilken
Maade skulde hun gribe Sagen an?
Hun bestemte sig til at gaa den Vej, der syntes at
ligge hende nærmest, i Romanform at skildre en Kvinde,
der emanciperer sig. Søsteren advarede hende derfor, men
uden Nytte. Fortællingen skulde foregaa i Sverige, i
Nutiden. Hun vilde, som hun skriver i et Brev, lægge
de svenske Kvinder, navnlig de ugifte, det paa Hjerte,
som de højlig trængte til: Frihed og en stærk Bevidsthed
om deres Værd og Evne til ret at bruge den.
Men imedens Fr. Bremer lægger sine Planer til
Romanen og derefter udarbejder den, ville vi kaste et Blik
paa, hvordan det ellers gik hende i disse Aar.
Hun var vel tilfreds med Livet i Stockholm, hvor en
sympathetisk Kreds dannede sig om hende, og hun gav
jævnlig smaa Soiréer, hvori hun selv var Livet. Fra 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
