Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været Professor i Basel, siden i Lausanne, men nedlagde
sit Embede og gik over til Frikirken, der dannede sig i
Pays de Vaud, for at blive Præst i den. Hans frie, klare
Aand i Forening med hans inderlige Tro gjorde ham til
en af de ypperste Skikkelser i den fransk-reformerte
Kirkeafdeling. Fr. Bremer følte sig i høj Grad samstemmende
med ham, og hun fandt i den franske Præst ved den
reformerte Kirke i Stockholm en Ven, der styrkede
hendes Sympathi for Vinet. Han prædikede Kristendom
ikke blot med Hensyn til den enkeltes Liv og Hjerte, men
lian fremstillede ogsaa dens verdenshistoriske Betydning
for de dannede Tilhørere, der samledes om ham. Hyppig
dvælede han ved Kristus ikke blot som Frelseren fra Synd,
men ogsaa som Lægen for baade Menneskenes og Naturens
Lidelser. Dette stemmede ganske med Fr. Bremers
Betragtning. Hun skriver angaaende dette sidste: «Hvorfor
tale de, som ville fore Menneskene til Frelseren, saa
udelukkende om Synden og Synderen og ikke mere om Ulykken,
om Lidelsen? Fordi alle Mennesker ere Syndere. Sandt
nok! Alle have Del i den Tilstand, som gør Synden saa
vældig, men mange have deri en saa ringe Del, at den
kun synes som en Mangel paa Fuldkommenhed og denne
som en Ulykke, hvorved de selv paa første Haand lide.
Endnu mere paafaldende end Syndens Almindelighed paa
Jorden synes mig Lidelsens, og den sidste endnu mere
end den første paakalder en for alle fælles frelsende
Læge [1].» Denne Udtalelse er karakteristisk for Fr. Bremer.
Hun lægger heri Trykket for stærkt paa Lidelsessiden,
medens andre igen lægge den altfor udelukkende paa
Syndssiden.
Endelig havde Fr. Bremer fuldendt sin Roman, en
Bog, hvorom hun i Forvejen udtalte, at den vilde vække
Strid, «men som Gud vil». Hendes Søster og flere Venner,
der havde lært Bogen at kende, før den udkom, raadede
hende fra at udgive den, men det var ganske forgæves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
