Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undtagelses-Tilfælde (altsaa ligesom Fr. Bremers Søster
Charlotte).
Imidlertid udvikler der sig et Kærlighedsforhold mellem
Yngve og Hertha. Men da han endelig en Gang tilstaar
hende sin Kærlighed og omfavner hende, føler hun, at
for hun nogensinde kan blive hans, maa deres Forhold
være klaret i Renhed. Da Yngve spørger: «Er du bange
for at elske mig?» svarer hun «Ja» og tilføjer smerteligt:
«Hvorfor vilde du bryde Freden imellem os?» Hun
elskede ham vel, men vilde, at en hellig Ild først skulde
udbrænde Sanseligheden.
Kort efter faar Hertha i en anonym Billet Underretning
om, at Yngve hemmelig besøger en falden Kvinde,
som hun kendte. Forfærdet opsøger hun hende og faar
der at vide, at Yngve er Fader til hendes Barn. Denne
Opdagelse falder aldeles knusende paa Hertha. Hun
forlader Hjemmet og rejser bort med et Kanalskib. Da hun
kommer til Trollhättan, bliver hun der. Med Fortvivlelse
i Hjertet og Selvmord i Tanke sætter hun sig
ensom paa Gullöen, den øverste og største af Øerne
i Vandfaldet, og stirrer ned i den brusende, skummende
Fos. Urolig gaar hun derfra over til Toppöen og siden
til det nederste af Faldene: Helvetesfallen. Saa vender
hun tilbage til Hotellet, men Søvnen flyr hende om Natten.
Atter kommer hun til Gullöen og føler sig uimodstaaelig
draget til at styrte sig ned, men det er hende i det
sidste Øjeblik, som hører hun gennem Granernes Susen
sine smaa Søstres Bøn: «Forlad os ikke, Hertha!» Saa
gaar hun tilbage til Hotellet og lægger sig dødtræt til
Hvile, men Søvnløsheden gør Hvilen illusorisk. Endelig
bliver hun enig med sig selv om, at hun vil spørge Yngve
rent ud om Forholdet og herved finder hun Ro for Tanken.
Samtidig kommer en ung elskværdig Pige af hendes
Bekendtskab hændelsesvis til Trollhättan, og da hun finder
Hertha i en saa sørgelig Tilstand, bliver hun hos hende
og plejer hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>